Peanutbutter nudler - Opskrift på cremet nudelret med peanutbutter

SE ALLE MINE OPSKRIFTER MED HYTTEOST HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Peanutbutter nudler

Peanutbutter nudler – Opskrift på cremet nudelret med peanutbutter sauce, crispy chiliolie og kogte æg. Denne cremede nudelret er så lækker og meget nem og hurtig at lave. Nudelretten består af en cremet sauce med bl.a. peanutbutter, mayonnaise, soya, sriracha og sesamolie. Det hele røres sammen med kogevandet fra nudlerne til en tynd sauce. Herefter vendes der kogte nudler i saucen og nudelretten serveres med et kogt æg, tynde agurkestave, sesamfrø og crispy chiliolie på toppen. Det er en helt perfekt ret til frokost eller til aftensmad, på de dage, hvor det skal gå hurtigt med maden. Det er en lidt spicy ret, da der er sriracha i, men der kan sagtens justeres i mængden, afhængig af, hvor stærk retten skal være. Crispy chiliolie kan enten købes i asiatiske supermarkeder eller større supermarkeder og så kan den også laves selv, se min opskrift her.

Jeg bruger somen nudler, som kan købes de fleste steder, men det smager også dejligt med almindelige nudler eller Udon nudler. Nudelretten kan også sagtens serveres med stegte grøntsager og f.eks. kylling. Prøv også mine andre opskrifter på hurtige nudelretter her: nudler med chili og hvidløg, tiktok ramen eller chili cheese nudler. Rigtig god fornøjelse!

Peanutbutter nudler

Opskrift til 2 personer
Forberedelse 5 min.
Tilberedning 10 min.
I alt 15 min.

Ingredienser

Peanutbutter nudler
Desuden

Fremgangsmåde

Peanutbutter nudler

Rør peanutbutter, mayonnaise, sesamolie, soya, brun farin og sriracha sammen.

Kog nudlerne som angivet på pakken. Tilsæt 2 dl af det kogende nudelvand til dressingen og rør det sammen til en ensartet sauce. Tilsæt efterfølgende nudlerne til saucen.

Anret nudlerne med peanutbutter sauce med æg, agurker i tynde stave, crispy chiliolie og sesamfrø. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

1 kommentar

Skriv en kommentar