Pasta i cremet ærtesauce – Opskrift på den lækreste cremede pastaret med ærtesauce og citronolie. Denne pastaret er super god og virkelig nem og hurtig at lave. Pastaretten egner sig perfekt som hverdagsret, da den er nem, men også fordi den kan spises af både børn og voksne. Saucen laves ved at svitse løg og hvidløg i olie. Herefter tilsættes frosne ærter og bouillon. Det hele blendes sammen med mascarpone og smages til med salt og peber. Saucen vendes med spaghetti og retten serveres med citronolie. Jeg bruger spaghetti, men alle andre slags pastaer kan også sagtens bruges.
Prøv også min opskrift på cremet peberfrugtsauce med pasta eller pasta med rødbedesauce. Rigtig god fornøjelse!
Pasta i cremet ærtesauce
Ingredienser
ÆrtesauceFremgangsmåde
Ærtesauce
Svits løg og hvidløg i olivenolie i en gryde. Tilsæt ærter og steg dem med. Hæld bouillon udover og lad det koge i 5 min. Tilsæt mascarpone og blend til en cremet sauce. Smag til med salt og peber.
Kog pasta.
Citronolie
Rør ingredienserne sammen.
Hæld ærtesaucen udover spaghettien og vend det godt rundt. Server pastaretten med citronolie. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar