Marinerede oliven - Nemme og lækre marinerede oliven
Opskrifter Livsstil Shop

Marinerede oliven

Marinerede oliven – Opskrift på de lækreste grønne oliven marineret i citronskal, hvidløg, chili og timian. Jeg elsker oliven og særligt marinerede oliven, og jeg køber dem ofte, men det er så meget bedre at marinere dem selv. Her har jeg brugt store grønne oliven uden sten, som er marineret i en god olivenolie, strimlet citronskal, hvidløg skåret i tynde skiver, chiliflager, frisk timian og smuldret feta.

Marinerede oliven er en skøn og lækker snack, som kan serveres til dronningens nytårstale med f.eks. saltede mandler, parmesanchips og et glas bobler. Rigtig god fornøjelse!

Marinerede oliven

Tilbehør, snack til 4 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 1 t. / I alt 1 t. 15 min.
Ingredienser

Marinerede oliven

250 g store grønne oliven, uden sten

Skallen af 1 citron, skåret i tynde strimler

2 fed hvidløg, skåret i tynde skiver

1/2 dl olivenolie

1 tsk. chiliflager

Et par kviste frisk timian

100 g feta, smuldret

 

Fremgangsmåde

Marinerede oliven

Vend oliven med de øvrige ingredienser i en bøtte og stil på køl i 1 time, så det kan trække smag. Kom de marinerede oliven i en skål og stik et par tandstikker i. Server straks. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.