Langtidsstegt culottesteg - Opskrift på mør og saftig culottesteg

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅRSAFTEN LIGE HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Langtidsstegt culottesteg

Langtidsstegt culottesteg – Opskrift på mør og saftig langtidsstegt culottesteg med urter og hvidløg. Den lækreste møre og saftige okseculottesteg med masser af smag. Stegen er perfekt at servere til middag med kartofler, sauce og en frisk salat. Server f.eks. stegen med disse sprøde parmesankartofler, bearnaisesauce og denne salat med mango og rucola.

Hvordan skal en culottesteg skæres?

Det er ikke svært at skære en culottesteg, når blot man sørger for at skære på tværs af kødfibrene, for på den måde opnår man altid møre skiver.

Forestil dig, at en culottesteg består af en firkant og en trekant, hvor kødfibrene går i hver sin retning. Det vigtige er derfor at dreje stegen en gang undervejs og skære fra den anden side – gør sådan:

Skær fra den ene spids (tjek at det er på tværs af kødfibrene) indtil du kan se, at kødfibrene begynder at gå på langs. Drej stegen en halv omgang, og skær nu igen skiver på tværs af kødfibrene. Vupti, sådan har du kun møre skiver.

Sauce til culottesteg

Alt den gode sky der er i bradepanden skal endelig gemmes og laves til sauce. Kog skyen op og jævn den med maizena rørt med lidt vand. Tilsæt piskefløde og evt. sovsekulør. Smag til med salt og peber.

Hvilken kernetemperatur skal en culottesteg have?

Det er ret genialt at have et stegetermometer, for at sikre, at din steg har den rette temperatur og dermed bliver perfekt stegt. Sørg for at stegen rammer 56 grader, så er den nemlig helt tilpas mør og saftig og slet ikke tør.

Hvad er bedst: culotte eller cuvette?

Det er to stykker kød, der godt kan minde meget om hinanden. Ofte vil en cuvette være billigere end en culotte, der er et dyrere stykke kød. En culottesteg er også mere mørt end end cuvette, og derfor er der mange, der bedst kan lide en culotte, når det skal være rigtig lækkert.

Langtidsstegt culottesteg

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 6 t.
I alt + 6 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Langtidsstegt culottesteg

Tænd ovnen på 70 C varmluft.

Skær evt. sener væk fra kødet. Rids fedtet i firkanter. Skær nogle “lommer” ind i kødet med en skarp kniv og kom 5 hvidløg ind i lommerne.

Brun kødet 2 min. på hver side på en pande ved høj varme. Kom kødet i et fad. Kom smørtern, timian, rosmarin, salt og peber på kødet. Læg de resterende 5 fed hvidløg i fadet.

Langtidssteg kødet i 6 timer. Vend kødet hver halve time, så det ikke bliver tørt. Øs gerne noget af skyen over kødet også.

Kødet skal have en kernetemp. på ca. 56 grader. Tag stegen ud af ovnen og lad stegen hvile, tildækket, i 20 min. Husk at gem alt den gode kødsaft og skyen i bradepanden til sauce.

Skær herefter kødet i skiver og server. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar