Karameltrøfler - Opskrift på de lækreste bløde karameltrøfler

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Karameltrøfler

Karameltrøfler – Opskrift på de lækreste bløde karameltrøfler med salt og frysetørrede hindbær. Årh, disse karameltrøfler er helt uimodståelig gode. De smelter på tungen og har en vidunderlig smag af chokolade og karamel. Konsistensen på disse karameltrøfler er ligesom almindelige chokoladetrøfler, de er bare lidt mere “seje” i det.

Trøflerne laves ved at smelte sukker i en gryde, hvor der efterfølgende tilsættes varm piskefløde. Karamellen hældes over smeltet mælkechokolade som røres sammen til en homogen masse, som sættes på køl og trilles til kugler. Jeg har trillet trøflerne i frysetørrede hindbær men kakaopulver, lakridspulver, finthakkede nødder eller hakket chokolade kan også bruges.

Disse karameltrøfler er perfekte at servere som konfekt til jul sammen med f.eks. fudge med juleskum eller brændte mandler. Prøv også mine lækre chokoladetrøfler lavet på kondenseret mælk eller disse lækre toblerone trøfler. Rigtig god fornøjelse!

Karameltrøfler

Opskrift til 5-10 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 5 t.
I alt +5 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Karameltrøfler

Smelt chokoladen i en skål over vandbad eller ved lav varme i en mikroovn.

Smelt langsomt sukkeret i en tykbundet gryde. I en anden gryde varmes fløden op til det lige akkurat begynder at boble en smule. Når sukkeret er smeltet (pas på det ikke brænder på) tilsættes fløden lidt ad gangen, imens der røres rundt. Tilsæt salt.

Hæld den varme karamel udover den smeltede chokolade. Rør i midten af skålen til massen samler sig og bliver blank.

Dæk skålen med husholdningsfilm og stil massen på køl i ca. 5 timer, men gerne natten over. Massen skal være hård og formbar.

Form massen til ca. 30 lige store kugler og tril dem i frysetørret hindbær. Opbevar dem på køl. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar