Gnocchi i svampesauce - Nem ret med gnocchi i svampesauce
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Gnocchi i svampesauce

Gnocchi i svampesauce – Opskrift på cremet svampesauce med spinat og gnocchi. Denne lækre ret er super god og virkelig nem at lave. Retten består af en cremet sauce med hvidvin, madlavningsfløde, to slags champignoner og østershatte, parmesan, frisk spinat og så selvfølgelig gnocchi. Det er en dejlig nem ret, som passer perfekt til hverdagen. Jeg bruger 3 slags svampe her, men du kan også sagtens bare bruge en slags eller dem du lige har liggende i grøntsagsskuffen. Retten er vegetarisk, men man kan sagtens servere hvid fisk, laks eller stegt kylling til.

Prøv også en anden opskrift med gnocchi, nemlig cremet tomatsauce med gnocchi og burrata. Du kan også prøve denne opskrift på gnocchi, hvor de bliver stegt i stedet for kogt. Rigtig god fornøjelse!

Gnocchi i svampesauce

Opskrift til 4-5 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 15 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Gnocchi i svampesauce
Derudover

Fremgangsmåde

Steg champignoner og østershatte i olie på en pande. Steg dem ved høj varme, så de afgiver væsken og bliver “gyldne”. Tilsæt løg og hvidløg og steg dem med.

Hæld hvidvin på og lad det koge. Smuldr bouillonterningen i og tilsæt madlavningsfløde, timiankviste og citronsaft. Lad saucen stå og simre under omrøring. Fjern timiankvistene inden servering.

Kog gnocchi som angivet på pakken.

Tilsæt kogevand fra gnocchi, parmesan og frisk spinat til saucen. Smag til med salt og peber og tilsæt til sidst gnocchien. Server retten med ekstra parmesan. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar