Cremet suppe med butterbeans - cremet vegetarisk suppe

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Cremet suppe med butterbeans

Cremet suppe med butterbeans – Opskrift på den lækreste vegetariske suppe med butterbeans, porrer, citron og flødeost. Denne cremede suppe med butter beans er så god og meget nem at lave. Suppen består af løg, hvidløg og porrer som svitses i smør. Der hældes bouillon og piskefløde på sammen med tørret timian, citronsaft og flødeost. Derefter tilsættes der butterbeans som simrer med. Lige inden servering tilsættes frisk spinat og suppen smages til. Suppen serveres med fintsnittet porretop, revet parmesan og fintrevet citronskal.

Butterbeans

Butter beans er hvide bønner, som man enten kan købe på dåse eller karton, hvor de er kogte eller man kan købe dem i pose, hvor de først skal koges inden brug. Butterbeans hedder også limabønner eller hvide bønner. Bønnerne egner sig super godt til vegetariske retter, da de er fyldt med protein og mætter godt. Til denne suppe har jeg brugt to dåser butterbeans, men man kan også sagtens selv koge bønnerne, vær dog opmærksom på, at de tørrede bønner skal ligge i blød et døgn inden de koges.

Suppen kan serveres med hjemmebagt brød f.eks. focaccia. Prøv også min opskrift på cremet kyllingesuppe. Rigtig god fornøjelse!

Cremet suppe med butterbeans

Cremet suppe med butterbeans

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Cremet suppe med butterbeans
Desuden

Fremgangsmåde

Cremet suppe med butterbeans

Svits løg og hvidløg i smør i en dyb gryde. Skær porrer i tynde skiver (gem lidt af den grønne top). Svits porrerne med i gryden.

Hæld vand og piskefløde på og smuldre bouillonterningerne i. Tilsæt tørret timian, citronsaft og flødeost. Lad det simre under omrøring. Hæld bønnerne i og lad dem simre med i 10 min.

Tilsæt frisk spinat og smag suppen til med salt, peber og evt. ekstra citron og timian.

Server suppen med parmesan, fintsnittet porretop og revet citronskal. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar