Bagt gulerodssuppe – Opskrift på lækker cremet gulerodssuppe med bagte gulerødder, kokosmælk, ingefær og parmesan brødcroutoner. Denne suppe med gulerødder er super nem og lækker.
Bagt gulerodssuppe er en velsmagende og sund ret, der fremhæver den naturlige sødme fra gulerødder. Suppen er cremet og fyldig, hvilket gør den til en perfekt komfortmad, især på kolde dage. Gulerødderne bage i ovnen, hvilket intensiverer deres smag og giver en lækker dybde.
Kombinationen af bagte gulerødder med krydderier som ingefær tilføjer en spændende dimension til retten. Denne opskrift har også løg og hvidløg i sig der er med til at give suppen ekstra god smag. Bagt gulerodssuppe kan serveres som en forret eller hovedret og passer perfekt til et stykke brød eller en salat. Den er ikke kun velsmagende, men også nærende, da gulerødder er rige på vitaminer og antioxidanter. Denne ret er en favorit blandt både voksne og børn og er let at tilpasse med forskellige krydderier og toppings.
Den bagte gulerodssuppe har den flotteste farve, og er derfor også en fryd for øjet. Du kan med fordel lave en stor portion, nu hvor du er i gang. Så kan du fryse resten af suppen ned og tø det op til en anden dag, hvor lysten til bagt gulerodssuppe melder sig.
Bagt gulerodssuppe
Ingredienser
Bagt gulerodssuppeFremgangsmåde
Bagt gulerodssuppe
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker. Skær løget i grove tern. Lad hvidløgene blive i deres skal og kom gulerødder, løg og hvidløg i et fad og kom olie, honning og salt på. Bag i ovnen i ca. 30 min.
Kom de bagt gulerødder op i en blender (eller en gryde). Pres hvidløgene ud af deres skal og tilsæt dem sammen med bouillon, kokosmælk, ingefær og limesaft. Blend det hele sammen til en cremet og ensartet suppe. Smag til med salt og peber.
Parmesan brødcroutoner
Riv brødet ud i mindre stykker og kom brøddet på en bageplade med bagepapir og drys med parmesan, olivenolie og salt. Bag croutonerne i ovnen i de sidste 10-12 minutter, sammen med gulerødderne. Croutonerne skal være gyldne og sprøde.
Server suppen med croutoner, limeskal og persille. Velbekomme!
Bagt gulerodssuppe
Denne lækre og smagfulde gulerodssuppe består af bagte gulerødder, løg og hvidløg, som blendes med bouillon, kokosmælk og ingefær. Jeg har serveret suppen sammen med de lækreste sprøde parmesan brødcroutoner, som smager formidabelt sammen med suppen. Suppen og croutoner er perfekte stop madspilds-retter, da kedelige grøntsager sagtens kan bruges og tørt daggammelt brød er perfekt til disse croutoner.
Prøv også min meget populære opskrift på bagt tomatsuppe med grilled cheese. Rigtig god fornøjelse!
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.
Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Skriv endelig en kommentar