Gazpacho opskrift - Kold spansk tomatsuppe med peberfrugt
Opskrifter Livsstil Shop

Gazpacho

Opskrift på smagfuld kold tomatsuppe med peberfrugt, agurk og basilikum. Gazpacho er en spansk grøntsagssuppe som spises kold. Suppen består af tomater, peberfrugt, agurk, basilikum, forårsløg, tørt hvidt brød, rødvinseddike, olivenolie, salt og peber.

Disse ingredienser blandes sammen og stilles på køl, så det kan trække smag. Derefter blendes det til en cremet og ensartet suppe, som pyntes med croutoner, basilikum og olivenolie.

Gazpacho opskrift

Det er i og for sig ret simpelt at lave sådan en kold tomatsuppe med denne gazpacho opskrift. Det der tager længst tid er, at de forskellige dele lige skal skæres ud i nogle store stykker. Du skal dog huske på, at det ikke behøver at blive skåret fint ud. Det hele skal alligevel bare blendes sammen, og så er det lige meget.

Det er vigtigt, at du stiller alle de forskellige ingredienser på køl i en skål, når det er gjort. Så er det med til at give en ekstra god smag til retten. Smagen bliver mildere, hvis du springer det trin over.

Gazpacho er perfekt at servere som en forret, gerne serveret i små glas eller skåle, eller som en hovedret på en varm sommerdag. Det er en af de retter, som du faktisk kan forberede dagen før, at du får gæster. Lav det hele dagen før og så skal det blot anrettes. Vælger du at lave crutoner, skal de dog laves på dagen – ellers bliver de bløde.

Gazpacho tilbehør

Jeg har selv lavet lækre brød crutoner til min gazpacho, og det er for mig virkelig lækkert tilbehør. Du kan også vælge at lave dem selv, men de bliver altså mange gange bedre, hvis du selv gør det.

Det er også lækkert at servere et foccacia brød med feta og urter. Eller det her lækre hvidløgsbrød med ost og persille. Så kan du dyppe det i den kolde suppe.

Det er super nemt at lave, og du kan se min fremgangsmåde på gazpacho tilbehør lige her.

Croutoner

4 skiver godt brød, f.eks. surdejsbrød

Olivenolie

Havsalt

Tænd ovnen på 185 C varmluft.

Skær brødskiverne i små tern og kom brødternene på en bageplade med bagepapir og dryp olivenolie på og drys med salt. Bag i ovnen i ca. 20 minutter til de får farve og er blevet sprøde.

Hvad betyder gazpacho? Ordet har ikke som sådan en bestemt betydning, men det referer bare til denne ret. Helt konkret er det en kold tomatsuppe lavet med peberfrugt, tomater, agurk og andre lækre grøntsager.

Hvad drikker man til gazpacho? Der er mange lækre ting, man kan drikke til maden. Denne suppe serveres helt kold, og derfor er det en god ide også at servere noget kold til. Det kan enten være et glas koldt hvidvin eller glas koldt rose. Det er ikke så godt at servere rødvin til.

 

 

Suppe til 4 personer
Forberedelse 1 t. / Tilberedning 10 min. / I alt + 1 t.
Ingredienser

Gazpacho

600 g tomater, skåret i store tern

1 rød peberfrugt, skåret i store tern

1 gul peberfrugt, skåret i store tern

2 stængler forårsløg, skåret i skiver

1/2 agurk, skrællet, skåret i store tern

2 fed hvidløg, finthakket

50 g brød, smuldret

1 håndfuld frisk basilikum, hakket

0,5 dl olivenolie

2 spsk. rødvinseddike

Derudover

Brødcroutoner

Hakket frisk basilikum

Olivenolie

Fremgangsmåde

Gazpacho

Kom alle ingredienserne op i en kål og vend det godt rundt. Stil det på køl i 1 time.

Kom det herefter op i en blender og blend til en ensartet og cremet suppe. Smag til om der skal tilsættes mere salt og peber.

Hæld suppen i skåle og pynt med croutoner, basilikum og olivenolie. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.