Citrussalat med chilihonning - Opskrift på frisk salat med citrusfrugter
Opskrifter Livsstil Shop

Citrussalat med chilihonning

Citrussalat med chilihonning – Opskrift på frisk og saftig salat med citrusfrugter, chilihonning og frisk mynte. Citrussalt er så nemt og lækkert at lave. Det kræver blot en masse friske citrusfrugter, som skæres i skiver og lægges ud på et fad. Jeg har brugt appelsiner, lime, citroner, blodappelsiner og grapefrugter. Derudover er der chilihonning og olivenolie på citrusfrugterne samt frisk mynte. I stedet for den friske mynte kan der også drysses myntesukker på. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Salat, tilbehør til 4 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 10 min. / I alt 25 min.
Ingredienser

Citrussalat med chilihonning

3 stk. blodappelsiner

3 stk. appelsiner

2 stk. grapefrugt

2 stk. citroner

2 stk. lime

2 spsk. honning

1 tsk. tørrede chiliflager

2 spsk. olivenolie

Frisk mynte

Fremgangsmåde

Citrussalat med chilihonning

Skræl alle citrusfrugterne og skær dem i skiver. Placer citrusfrugterne på et fad.

Kom honning og chili i en lille gryde og giv det et hurtigt opkog under omrøring. Hæld chilihonning og olivenolie udover citrusfrugterne og pynt med friske mynteblade. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.