Citronblondie med hindbærfromage - Citronblondie med hindbærfromage
Opskrifter Livsstil Shop

Citronblondie med hindbærfromage

Citronblondie med hindbærfromage – Opskrift på lækker kage med citronblondie og hindbærfromage. Denne kage er så lækker og virkelig nem at lave. Kagen består af en fudgy blondie med citron og ovenpå er der en lækker og luftig hindbærfromage. Kagen er pyntet med friske hindbær og revet chokolade.

Denne kage er perfekt at lave og servere til mange mennesker og det er også en kage, der nemt kan bages og pyntes dagen inden, den skal serveres. Selve blondien er lavet ud fra min opskrift på islagkage med citronblondie og parfait. Man kan sagtens lave denne blondie med både hindbær og citron i dejen, det smager super dejligt. Prøv også min opskrift på blondie med brombær. Rigtig god fornøjelse!

Følg med på de sociale medier

Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok. Derudover kan du prøve funktionen med din personlige opslagstavle (lyserød tegnestift i højre hjørne) her på bloggen. Her kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Citronblondie med hindbærfromage

Kager til 10-12 personer
Forberedelse 1 t. / Tilberedning + 6 t. / I alt + 6 t.
Ingredienser

Blondie med citron

225 g smør

225 g hvid chokolade

4 æg

200 g sukker

150 g hvedemel

Fintrevet skal af 1 citron

Derudover

Hindbærfromage

3 blade husblas

250 g hindbær, frosne

4 hele æg, friske eller pasteuriseret

125 g sukker

1 tsk. vaniljepasta eller vaniljesukker

3,5 dl piskefløde

Derudover

Friske hindbær

Revet chokolade

Fremgangsmåde

Blondie med citron

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Smelt smør i en gryde og tilsæt herefter chokoladen. Rør sammen til en ensartet masse. Køl af.

Pisk æg og sukker skummende i et par minutter. Bland mel og citronskal sammen og pisk i dejen. Pisk til en luftig dej i et par minutter. Vend chokolade-smør blandingen i dejen og hæld dejen i en springform på 23-24 cm beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca. 35 minutter. Den må gerne være lidt blød i midten. Stil kagen i fryseren imens du laver fromagen.

Hindbærfromage

Læg husblas i blød i koldt vand.

Giv hindbær et hurtigt opkog og stavblend hindbærrene. Vrid husblassen for vand og smelt husblassen i den lune hindbærpure og lad det afkøle.

Pisk æg og sukker lyst og luftigt – det tager ca. 5-10 minutter. Når hindbærpure er lillefinger varm røres der et par skefulde af æggemassen i, og derefter vendes det hele forsigtigt i den luftige æggemasse. Pisk herefter fløden til en let skum og vend den i æggemassen.

Åbn springformen og beklæd indersiden af springformen med kageplast eller bagepapir. Luk springformen igen og fordel hindbærfromage på citronblondien. Stil kagen på, gerne til dagen efter.

ved servering løsnes springformen og kageplast/bagepapir fjernes forsigtigt. Pynt kagen med friske hindbær og revet chokolade. Server kagen. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.