Butterdejstærte med ricotta og figner – Opskrift på nem og lækker butterdejstærte med ricotta-fetacreme, friske figner, rucola og hot honey. Denne tærte med butterdej er så nem og lækker. Butterdejstærten består af en rulle butterdej, som bages til den er sprød. Herefter smøres den med en blendet ricotta-fetacreme med citron og herpå kommes der friske figner i skiver, rucola, ristede pinjekerner og hot honey. En sprød, sød, salt og spicy madtærte, som er perfekt at servere som forret.
Få min opskrift på hjemmelavet hot honey lige her.
Jeg bruger friske figner, som skæres i skiver, de smager nemlig super dejligt sammen med den salte ricotta-fetacreme og den spicy og søde hot honey. Tærten skal helst laves på dagen, hvor den skal serveres, men den kan sagtens laves et par timer inden servering og opbevares på køl. Prøv også min opskrift på butterdejstærte med remonce og blåbær. Rigtig god fornøjelse!
Butterdejstærte med ricotta og figner
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Rul butterdejen ud på et stykke bagepapir på en bageplade. Prik huller i dejen med en gaffel. Bag butterdejen i ca. 20 min. Pres dejen let ned, hvis den er hævet meget op.
Blend ricotta, feta, citronskal og peber sammen til en cremet masse. Fordel cremen på butterdejsbunden. Fordel figner i skiver på cremen og kom rucola på. Drys med ristede pinjekerner og hot honey. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar