Butterdej med citronflødeost og persille - Opskrift på lækre butterdejspakker med fyld
Opskrifter Livsstil Shop

Butterdej med citronflødeost og persille

Butterdej med citronflødeost og persille – Opskrift på lækre butterdejspakker med citronflødeost og persille. Butterdej er så lækkert med dens mange, fine sprøde og smørfyldte lag. Butterdej kan bruges til virkelig mange lækre ting og her har jeg lavet skønne butterdejspakker med lækkert fyld af Butterdej med citronflødeost og persille. Den bløde flødeost er en virkelig lækker kombination og sammen med den sprøde butterdej, udgør det en herlig snack.

Man kan sagtens lave sin egen butterdej, men hvis det skal gå lidt hurtigt i de travle hverdage, så er den butterdej man kan købe på frost, en helt perfekt løsning. Jeg har tit disse butterdejsplader liggende i fryseren, da det er så nemt og de kan fyldes og bages med alverdens fyld. Opskriften på disse butterdejspakker er vegetarisk, men de kan f.eks. fyldes med f.eks. laks eller kylling.

Butterdejspakkerne kan sagtens fryses ned og blot tøes op og lunes i ovnen inden servering. Prøv også min opskrift på butterdejspakker med spinat og feta. Rigtig god fornøjelse!

Snacks, Starters, til 4-6 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 20 min. / I alt 30 min.
Ingredienser

Butterdej med citronflødeost og persille (12 stk.)

250 g neutral flødeost

Citronskal af 1 citron

Saften af 1 citron

Salt og peber

1 bundt friskpersille, finthakket

6 butterdejsplader

1 sammenpisket æg til pensling

Fremgangsmåde

Butterdej med citronflødeost og persille

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Tag butterdejspladerne op af fryseren ca. 20 min. inden brug.

Rør flødeost, citronsaft og skal, salt, peber og persille sammen. Smag det til.

Skær hver butterdejsplade i to. Kom en skefuld flødeost på hvert stykke dej. Fold siderne ind mod fyldet og pres det lidt sammen. Pensl med æg og bag butterdejspakkerne i ca. 20-25 minutter indtil de er gyldne og sprøde. Server straks. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.