Butter chicken med kyllingekødboller – Opskrift på lækker butter chicken med kyllingekødboller. Butter chicken er en af de bedste indiske retter. Her har jeg lavet butter chicken i en lidt anderledes og hurtigere version, som egner sig godt som aftensmad i hverdagene. Jeg har en opskrift på en klassisk butter chicken, hvor kyllingen ligger i en marinade med yoghurt og krydderier i og trækker natten over. Det er en lidt længere process, og den ret er derfor ikke så hverdagsvenlig. I er vilde med min opskrift på kyllingekødboller i tomatsauce serveret med pasta, så derfor tænkte jeg at bruge kyllingekødboller i en anden version.
Butter chicken med kyllingekødboller
Ingredienser
KyllingekødbollerFremgangsmåde
Kyllingekødboller
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Kom alle ingredienserne i en skål (enten en skål til røremaskine eller bare en alm. skål). Rør farsen sammen og smag til om der skal mere salt eller peber i. Rør endelig ikke for meget i farsen, for så bliver den for tynd, den skal blot lige røres sammen til den er sammenhængende.
Form farsen til ca. 20 kødboller (hvis farsen er meget klistret, så kan du tage lidt olie på hænderne, så er det meget nemmere). Placer kødbollerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 20 minutter. Lav saucen imens.
Sauce
Svits løg, hvidløg og ingefær på en pande eller i en gryde. Tilsæt krydderierne og “brænd dem af”. Tilsæt tomatpure, kokosmælk, smør og yoghurt.
Rør godt rundt og lade saucen simre i 15 minutter. Smag til med salt og peber. Du kan sagtens lade saucen simre længere tid, men hvis tiden er knap, så er 15-20 minutter fint.
Kom kyllingekødbollerne i saucen og server med ris, naanbrød/fladbrød (fladbrød), raita (raita) og frisk persille eller koriander. Velbekomme!
Butter chicken med kyllingekødboller er en alsidig ret, der kan nydes på mange tidspunkter. Det er perfekt til en hyggelig middag med venner eller familie, hvor man ønsker at imponere med en lækker og smagfuld ret. Den cremede sauce og de saftige kødboller gør den ideel til festlige lejligheder som fødselsdage, jubilæer eller andre sammenkomster.
Men det stopper ikke der! Retten kan også være en fantastisk hverdagsmiddag, især når du vil forkæle dig selv og dem omkring dig. Den kan laves i store portioner og fryses, så du altid har noget lækkert ved hånden til travle dage.
Desuden er retten også fantastisk til en afslappet weekendfrokost eller brunch. Server den med naanbrød og en frisk salat for en skøn kombination. Uanset hvornår du vælger at spise det, vil retten helt sikkert bringe glæde og tilfredshed!
Hvad kan jeg servere til butter chicken?
Butter chicken med kyllingekødboller serveres som almindelig butter chicken nemlig med kogte ris, naanbrød eller fladbrød, frisk persille eller koriander. Retten kan også serveres med raita, som er en yoghurt dressing med krydderier, agurk og rødløg, ristede mandler eller limebåde.
Retten kan sagtens fryses ned og blot varmes i en gryde. Rigtig god fornøjelse!
Skriv endelig en kommentar