6 kanapéer til nytårstalen (del 7) – Opskrift på 6 lækre kanapeer/appetizers til nytårstalen eller til andre festlige lejligheder. Disse 6 forskellige appetizers er perfekte at servere når kongen holder sin nytårstale! Jeg elsker disse små fine kanapéer, fingerfood, appetizers eller, hvad du nu kalder dem.
Her har jeg lavet Sprøde brød med rejesalat, Butterdejsruller med kødfyld, Sprøde wonton muffins, Butterdejtwisters med cheddar og bacon, Salatblade med fyld, Flødeost med laks. Der kan også serveres lidt nødder, chips, dip og måske nogle grøntsagsstave til.
De fleste af kanapeerne kan forberedes dagen inden eller et par timer inden. Du kan nemlig sagtens:
- Lave dressingen klar til rejesalaten dagen inden og opbevare på køl. Vend rejerne i dressingen lige inden servering.
- Lave farsen klar til butterdejsrullerne et par timer inden og opbevare på køl.
- Lave farsen klar til sprøde wonton muffins et par timer inden og opbevare på køl.
- Stege bacon dagen inden.
- Lave fyld til salatbladene dagen inden og hakke cashewnødderne.
- Smøre flødeosten ud på et fad og pakke det ind i stanniol og opbevare på køl.
Du kan her klikke dig direkte ind på de kanapéer, som jeg har lavet de andre år:
- 6 kanapéer del 1
- 6 kanapéer del 2
- 6 kanapéer del 3
- 6 kanapéer del 4
- 6 kanapéer del 5
- 6 kanapéer del 6
Der har jeg også lavet nogle virkelig lækre små retter, som du kan servere til hyggen. Det gode ved dem er, at du ikke behøver at vælge alle 6 retter fra ét indlæg. Du kan mikse lige præcis de retter, som du har lyst til at lave, og som du synes lyder lækkert. Det kan jo være, at der skal være nogle vegetariske indimellem, eller at der er nogen, der ikke kan lide fisk osv. Rigtig god fornøjelse!
6 kanapéer til nytårstalen (del 7)
Ingredienser
Smørristede brød med rejesalatFremgangsmåde
Smørristede brød med rejesalat
Rør creme fraiche og mayonnaise sammen. Tilsæt rødløg i tern, agurk i tern og finthakket dild. Tilsæt tabasco og smag til med salt, peber og citronsaft. Dræn rejerne og vend dem i dressingen.
Skær brødskiverne i halve eller udstik dem med en rund udstikker. Smelt smør på en pande. Steg brødene på begge sider ved middelvarme til de er gyldne og sprøde.
Anret brødene med rejesalat på og pynt med dild og citronskal lige inden servering.
Butterdejsruller med kødfyld
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Rør kødet sammen med salt i en skål og tilsæt løg, hvidløg, æg, gulerod, timian, oregano og peber. Rør det godt sammen til en fars.
Rul butterdejen ud. Skær butterdejen i 3 lige store stykker på den korte led. Del farsen i 3 “pølser” og læg dem i midten af hvert dejstykke. Rul dejen om farsen. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Skær hver dejrulle i 6 stykker. Placer dem på en bageplade med bagepapir og bag butterdejsrullerne ca. 15 min. eller indtil de er sprøde og gyldne.
Sprøde wonton muffins
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Rør hakket kylling med løg, hvidløg, ingefær, forårsløg, soya, sesamolie og salt i en skål.
Pensl en metal muffinsform med sesamolie og læg et stykke wontondej i hvert hul, så dejen danner en “skål”. Fordelen farsen i wontondejen og bag wonton muffins i ca. 20 min.
Ved servering pyntes de med crispy chiliolie, sesamfrø og forårsløg.
Butterdejtwisters
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Steg bacontern sprøde på en pande. Rul butterdejen ud og smør flødeost ud på hele dejen. Drys med cheddar, bacon og jalapenos på den ene halvdel af dejen. Fold den anden halvdel af dejen over fyldet. Skær dejen i 10-12 strimler og sno dejstrimlerne.
Placer dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med sammenpisket æg, drys evt. med ekstra cheddar og bag i ca. 15-18 min.
Salatblade med fyld
Vend agurketern, granatæblekerner, avocadotern, hakkede oliven, finthakket jalapeno, olivenolie, citronsaft, salt og peber sammen.
Bræk salatbladene forsigtigt af stilken og placer salatblade på et fad. Fordel fyldet i salatbladene og drys med hakkede cashewnødder.
Flødeost med laks
Smør flødeost ud på et fad. Skær laksen ud i mindre stykker og fordel den ud på flødeosten. Pynt med sesamfrø, citronskal og dild. Server med chips.
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar