Koldskålsmousse med rabarber – Opskrift på let og luftig koldskålsmousse med kærnemælksmousse med citron, vanilje og rabarberkompot med appelsin. Denne lækre koldskålsdessert og sommerdessert er så nem at lave og perfekt at servere for gæster. Desserten består af en rabarberkompot med vanilje og appelsinskal og appelsinsaft, som kommes i bunden af dessertglas. Herefter laves der en let og luftig koldskålsmousse med kærnemælk, citron og vanilje, som hældes ovenpå rabarberkompotten. Desserterne pyntes med knuste kammerjunkere og friske jordbær skåret i kvarte.
Denne dessert er en anderledes måde at servere den klassiske koldskål på, da den både smager og har samme elementer som koldskål. Moussen smager som hjemmelavet koldskål med kærnemælk, citron og vanilje. Rabarberkompotten er bare en fantastisk god makker til moussen. Det er en nem dessert, da den laves i små portionsglas og allerhelst skal laves dagen inden servering. Vent dog med at pynte desserten med kammerjunkere og jordbær til lige inden servering. Man kan også sagtens lave desserten i en stor skål, som stilles på bordet, hvor folk selv kan tage af den.
Jeg har her brugt købte kammerjunkere, men hvis man lige skal gøre lidt ekstra ud af desserten, så er det da helt oplagt at lave disse hjemmebagte kammerjunkere. Prøv også min opskrift på panna cotta med syltede rabarber. Rigtig god fornøjelse!
Koldskålsmousse med rabarber
Ingredienser
RabarberkompotFremgangsmåde
Rabarberkompot
Skyl og ordn rabarber og skær dem i mindre stykker.
Kom rabarber, sukker og vaniljesukker i en lille gryde. Skræl stykker af appelsinskrællen med en kartoffelskræller og kom i gryden sammen med saften fra appelsinen. Lad rabarberne simre til de er kogt ud, det tager ca. 10 min. Rør det godt sammen og stil rabarberkompotten på køl. Fjern herefter appelsinskallerne og fordel rabarberkompotten i 8-10 portionsglas.
Koldskålsmousse
Læg husblas i blød i koldt vand.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret. Kom vaniljesukker, resten af sukkeret og saften fra de to citroner i en lille gryde. Kog det op og lad det simre til sukkeret er opløst. Klem husblassen fri for vand og opløs husblassen i den varme lage. Lad lagen afkøle let og rør kærnemælken i. Rør fintrevet skal af en citron i kærnemælken.
Pisk fløden til en let skum og vend flødeskummet forsigtigt i kærnemælksmassen af nogle omgange. Fordel koldskålsmoussen på rabarberkompotten og stil desserterne på køl i min. 4 timer, men gerne til dagen efter.
Lige inden servering pyntes desserterne med knuste kammerjunkere og friske jordbær skåret i kvarte. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Er moussen fryseegnet?
Jeg har ikke selv prøvet at fryse den, men det tror jeg godt man kan 🙂