Sandwichbrød – Opskrift på hjemmebagte sandwichbrød med solsikkekerner og mørkt maltsirup. Disse sandwichbrød er super nemme at lave og de smager så dejligt. Konsistensen er perfekt til sandwich, da det ikke smuldrer, når man skærer brødene over. Brødene laves ved at lave en dej, som rulles ud og kommes i en form, hvor den skæres ud til brød. Herefter skal dejen hæve i ca. 2 timer ved stuetemperatur, hvorefter den pensles med æg, drysses med solsikkekerner og så bages.
Maltsirup
Jeg tilsætter maltsirup til dejen, da det giver en dejlig smag og giver brødene en lidt mørkere farve. Hvis du ikke kan få fat på maltsirup, så kan du erstatte lidt af hvedemelet med maltmel, kan f.eks. købes i Føtex, og en lille skefuld honning.
Prøv også at erstatte noget af hvedemelet med groft mel, så brødene bliver grovere. Jeg har tilsat solsikkekerner i dejen, og de kan sagtens undlades eller byttes ud med f.eks. hørfrø eller græskarkerner. Brug sandwichbrødene til f.eks. denne opskrift på Joe & The Juice Tunacado sandwich. Prøv også min opskrift på paninibrød. Rigtig god fornøjelse!
Sandwichbrød
Ingredienser
SandwichbrødFremgangsmåde
Sandwichbrød
Opløs gæren i vandet i en røreskål. Tilsæt skyr, solsikkekerner, maltsirup, solsikkeolie og mel. Ælt dejen med dejkrog. Tilsæt salt og ælt dejen til den slipper skålen.
Rul dejen ud så den passer til en bradepande på ca. 30 x 40 cm. Beklæd bradepanden med bagepapir og læg den udrullede dej i formen. Skær dejen ud med en kniv eller pizzahjul til ca. 10-12 lige store firkanter. Læg et fugtigt viskestykker over dejen og lad dejen hæve i ca. 2 timer ved stuetemp.
Tænd ovnen på 225 C varmluft.
Pensl brødene med æg og drys med solsikkekerner. Bag i midten af ovnen i ca. 10-12 min. Brødene hæver ikke ret meget og de skal være gyldne. Lad brødene afkøle inden de trækkes fra hinanden. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar