Spiral småkager (rouladesmåkager) – Opskrift på lækre småkager med to-farvet dej, der rulles sammen til en roulade. Disse spiral småkager eller rouladesmåkager er virkelig skønne og hyggelige at lave. Jeg har lavet disse småkager med udgangspunkt i denne opskrift, som er en opskrift på “Én dej – 3 slags småkager”.
Jeg har lavet spiral småkagerne med en lys dej med appelsinskal i og en mørk dej med kakao i. Det ser så flot ud når begge deje rulles ud, placeres ovenpå hinanden, rulles sammen til en “pølse” og efterfølgende skæres ud.
Småkagerullerne kan opbevares på køl i 2-3 uger, og kan også sagtens fryses ned og holde sig i ca. 2 måneder. Prøv også min opskrift på ingefærsmåkager, pebernødder, småkager med hindbærsyltetøj eller vaniljekranse. Rigtig god fornøjelse!
Spiral småkager (rouladesmåkager)
Ingredienser
Småkagedej (ca. 50 småkager i alt)Fremgangsmåde
Lys dej
Bland hvedemel, flormelis og appelsinskal i en skål og smuldr smørret heri. Saml dejen med æg til en ensartet og sammenhængende dej (dejen ligner en mørdej).
Kakaodej
Bland hvedemel, kakao og flormelis i en skål og smuldr smørret heri. Saml dejen med æg til en ensartet og sammenhængende dej (dejen ligner en mørdej).
Rul hver dej ud til en stor firkant (gerne på bagepapir). Placer den ene dej ovenpå den anden og rul dem sammen til en aflang “pølse”. Læg pølsen på køl i en time.
Tænd ovnen på 180 C varmluft.
Skær “pølsen” ud til tynde skiver. Placer skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag småkagerne i ca. 8-10 minutter. Hold øje med at de ikke får for meget. Tag småkagerne ud af ovnen og lad dem afkøle på en rist. Opbevar småkagerne i en kagedåse, der lukker tæt.
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar