Opskrift på den bedste moussaka. Moussaka er en græsk nationalspise, som de fleste, der har rejst i Grækenland kender. Man kan vel sige, at det er grækernes svar på italienernes lasagne. Moussaka består af et lag af tynde skiver kartoffel, et lag grillede aubergineskiver, en smagfuld kødsauce og tilslut en god omgang mornaysauce med mozzarellaost. Man kan tilsætte et par æg til mornaysaucen, for at den får en lidt mere fast konsistens, når moussakaen bages i ovnen (det er der ikke i denne opskrift).
Moussaka
Ingredienser
KødsauceFremgangsmåde
Kødsauce
Brun løg og hvidløg i lidt olie på en sautépande eller i en gryde.
Brun derefter det hakkede oksekød. Tilsæt flåede tomater, tomatpuré, bouillon og krydderier (undlad at tilsætte salt her, da bouillonen er salt i sig selv).
Kog kødsaucen ved svag varme i 1-2 timer; rør i den undervejs og tilsæt evt. lidt mere bouillon – saucen må ikke være for “tør”. Smag saucen til, evt. også med lidt salt.
Kartofler og Aubergine
Drys lidt salt på aubergineskiverne og lad dem stå og trække ca. 15 min. Børst saltet af skiverne og grill dem i kort tid på en meget varm pande uden olie.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver (det er lettest på et mandolinjern). Lad kartoffelskiverne ligge i koldt vand, indtil de skal bruges, så de ikke bliver brune.
Mornaysauce
Lav mornaysaucen ved at smelt smørret i en gryde og pisk melet i til en blank opbagning. Varm mælken og tilsæt den lidt ad gangen, imens der piskes grundigt imellem hver gang. Fortsæt indtil du har en halvtyk, blank sauce.
Smag den til med salt, peber og friskrevet muskatnød. Når du er klar til at samle mousakkaen tilsættes den revne mozarella ost til saucen og den varmes under omrøring, indtil osten er smeltet.
Sådan samles moussaka’en
Når kødsaucen er klar, smøres et ildfast fad med en klat smør og tænd ovnen på 200 C.
Hæld kartoflerne til afdrypning i en si, og tør skiverne godt i køkkenrulle, inden de lægges i bunden af fadet. Drys lidt salt over.
Dæk derefter kartoflerne med de grillede aubergineskiver og hæld kødsaucen over. Dæk kødsaucen med den varme mornaysauce og fordel den friske mozarella i stykker over.
Stil fadet i ovnen i ca. 40 min. Stik i kartoflerne og mærk efter, at de er blevet møre, inden du tager fadet ud.
Lad moussaka’en afkøle en smule, inden den serveres. Velbekomme!
Det er en perfekt ret at servere til aftensmad, gerne sammen med en skål græsk salat og en lækker frisk tzatziki, ligesom man får det i skyggen på en græsk taverna. Retten er velegnet til at lave til mange mennesker eller til flere dage. Jeg lader altid min kødsauce simre ved svag varme i min. 1-2 timer, da det giver en vidunderlig smag, men det er ikke et must, hvis det skal gå lidt hurtigere. Tricket er at lave en ordentlig portion, da kødsaucen sagtens kan fryses ned og tøes op, når der er spaghetti bolognese, lasagne eller moussaka på menuen, da det så er hurtigere at få mad retterne tilberedt. Og har du et glas rødvin, gør det heller ikke kødsaucen dårligere… Prøv også min klassiske lasagne, som du finder opskriften på lige her. Rigtig god fornøjelse!
Gode tips til moussaka
Når du skal lave moussaka, er der et par gode tips, der kan gøre din ret endnu bedre. Start med at vælge friske ingredienser; brug gerne en god kvalitet hakket kød og modnede tomater for den bedste smag.
Når du skærer auberginerne, kan du drysse dem med salt og lade dem trække i 20-30 minutter. Det fjerner noget af bitterheden og gør dem mere saftige, når de tilberedes. Steg auberginerne let i olivenolie, så de bliver bløde og gyldne.
For bechamelsaucen, vær omhyggelig med at røre den konstant for at undgå klumper. Tilsæt lidt muskatnød for ekstra smag.
Når du samler moussakaen, kan du skifte lagene med kartofler for en ekstra fyldig ret. Bag den, indtil toppen er gylden og boblende, og lad den hvile i 10-15 minutter, før du skærer den. Det gør serveringen lettere og smagene mere intense. God fornøjelse!
Skriv endelig en kommentar
Hej ?
Hvor mange gram er der i den dåse tomatpuré du bruger?
Kh Charlotte
Der er 140 g 🙂