3 x kryddersmør - Frederikke Wærens

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅRSAFTEN LIGE HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

3 x kryddersmør

 

De bedste kryddersmør opskrifter

3 x kryddersmør – Opskrift på 3 x kryddersmør med 3 forskellige smage. Smør med smag er så lækkert og her har jeg lavet hele 3 slags: bearnaisesmør med estragon og skalotteløg, baconsmør med chili og hvidløgssmør med persille og citron. Det er utrolig nemt at lave kryddersmør, der skal bare bruges blødt smør og så de forskellige smagsgivere. Det tager ikke mange minutter at lave hjemmelavet kryddersmør, det skal blot på køl, så det kan blive fast.

Kryddersmør med estragon og skalotteløg (bearnaise smør)

Den her smør smager virkelig meget som den klassiske bearnaise sovs. Der er nemlig den klassiske smag fra både estragon og skalotteløg i. Det lækre ved den her smør er, at du kan putte den oven på en stegt bøf og så lade smørret smelte stille og roligt. Det giver en lækker bearnaise smag til din bøf uden at have sovsen.

Kryddersmør med bacon og chili (baconsmør)

Smør og bacon smager godt hver for sig, men i høj grad også sammen. Det er bacon, der er stegt sprødt og kølet helt af. Det bliver vendt sammen med en god frisk chili, og det giver en virkelig intens smag. Den er især god ovenpå brød eller grøntsager.

Kryddersmør med persille, hvidløg og citron (hvidløgssmør)

Den helt klassiske hvidløgssmør, er en klassiker hos mange, og kan bruges på mange forskellige måder. For at gøre denne kryddersmør med persille ekstra frisk, har jeg tilsat lidt citron, men det kan du godt undlade, hvis det er.

Hvad kan jeg bruge kryddersmør til?

Kryddersmør kan bruges til mange lækre ting. Først og fremmest er det perfekt til hjemmebagt brød, f.eks. hjemmebagt ciabattabrød. Derudover er det perfekt at bruge smørret til en god bøf, grillet fisk eller dampet fisk. Det smager også virkelig godt på bagte kartofler eller i kartoffelmos.

Prøv også min opskrift på hjemmelavet smør. Rigtig god fornøjelse!

3 x kryddersmør

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 10 min.
I alt 20 min.

Ingredienser

Baconsmør med chili
Hvidløgssmør med persille og citron
Bearnaisesmør

Fremgangsmåde

Baconsmør med chili

Rør det bløde smør godt sammen med bacon, chili og peber.

Form smørret til en lille rulle og pak det ind i husholdningsfilm. Kom smørret på køl indtil servering.

Hvidløgssmør med persille og citron

Rør det bløde smør med hvidløg, persille, citron og salt.

Form smørret til en lille rulle og pak det ind i husholdningsfilm. Kom smørret på køl indtil servering.

Bearnaisesmør

Rør det bløde smør med estragon og skalotteløg.

Form smørret til en lille rulle og pak det ind i husholdningsfilm. Kom smørret på køl indtil servering.

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar