Verdens nemmeste koldhævede boller – opskrift på de nemmeste koldhævede boller lavet uden brug af røremaskine. Disse lækre koldhævede boller må være verdens nemmeste boller at lave. Dejen består kun af 4 ingredienser: gær, vand, hvedemel og salt. Alle ingredienserne er nogle som du formentlig allerede har derhjemme i køkkenet. Ingredienserne røres blot sammen i en skål, gerne med en ske, og sættes på køl natten over. Næste dag tændes ovnen, bollerne bages og vupti, så er der friskbagte boller på ingen tid. Selve dejen minder meget om disse, virkelig populære, sprøde og luftige boller. Der er kun 15 g gær i dejen, da bollerne koldhæves, men bollerne kan også hæve mindre, ved at tilsætte 25 g gær og lade dejen hæve 3 timer på køl. Bollerne er perfekte at servere til morgenmaden eller brunchbordet, da dejen bare passer sig selv på køl natten over, så det kræver ikke det store arbejde at bage disse boller. Bollerne kan også sagtens bruges til sandwich. Dejen er meget luftig og giver massere af luthuller i bollerne, og dejen er derfor perfekt at forme til lækre flutes. Rigtig god fornøjelse!
Ingredienser
Verdens nemmeste koldhævede boller ( ca. 14-16 boller)
15 g gær
7 dl lunkent vand
900 g hvedemel
3 tsk. salt
Fremgangsmåde
Verdens nemmeste koldhævede boller
Rør gæren ud i vandet i en skål. Tilsæt melet lidt ad gangen imens der røres rundt med en ske. Tilsæt salt og resten af melet. Dejen skal være klistret, men sammenhængende. Den må endelig ikke blive for tør. Kom et stykke husholdningsfilm over dejen og stil dejen på køl natten over.
Næste dag tændes ovnen på 250 C varmluft.
Drys mel på bordet og hæld den kolde dej ud på melet. Drys lidt mel ovenpå dejen og skær dejen ud i 14-16 stykker (uden at røre for meget ved dejen). Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag bollerne i ca. 16-18 minutter indtil de er har taget lidt farve og er blevet sprøde. Lad bollerne afkøle på en rist og nyd dem herefter. Velbekomme!
Tror du at man kan bytte noget af melet ud med lidt groft mel 😜
Ja, det kan man sagtens 🙂
Tak 👍
Hej
Har lige fået disse super dejlige boller hos min datter, hun brugte dem som burgerboller og de var helt fantastiske. Hun har lige sendt mig opskriften, for dem må jeg også prøve at lave.
Verdens beste! Min mann som ikke liker hjemmebakst digger disse🥰
Varmluften i vores ovn er gået i stykker… Kan jeg bage disse på almindelig over/under varme?
Ja, det kan man sikkert godt, jeg ved bare ikke lige hvor mange grader, det så skal være 🙂
Hvor lang tid kan de holde
Et par dage 🙂
Kan de fryses?:-)
Ja, det kan de sagtens 🙂
Great photos. Makes me want to try your recipes!