Koldhævede boller med appelsin og chokolade - Boller med appelsin
Opskrifter Livsstil Shop

Koldhævede boller med appelsin og chokolade

 

Koldhævede boller med appelsin og chokolade – Opskrift på de lækreste saftige koldhævede boller med havregryn, appelsin og chokolade. De lækreste bløde, sprøde og saftige koldhævede boller med appelsinsaft, appelsinskal, græsk yoghurt, honning, havregryn og mørk chokolade. Derudover er der også tilsat kanel og kardemomme til dejen, hvilket giver bollerne en dejlig smag. Bollerne er super nemme at lave, da dejen blot røres sammen med en ske og koldhæves natten over. Herefter sættes dejen på bageplader med to våde skeer, hvor de efter hæver i 30 min. in den de pensles med sammenpisket æg og bages.

Bollerne er perfekte at servere til morgenmad eller til at tage med på madpakken. Og hvis alle bollerne ikke når at blive spist, så kan de sagtens fryses ned. Prøv også min opskrift på verdens nemmeste koldhævede boller. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

 

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Boller til 4 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning + 12 t. / I alt + 12 t.
Ingredienser

Koldhævede boller med appelsin og chokolade

3,5 dl vand

35 g appelsinsaft

Fintrevet skal fra 1 appelsin

5 spsk. honning

15 g gær

200 g græsk yoghurt

100 g havregryn

1 tsk. kanel

1 tsk. kardemomme

500 g hvedemel

1 tsk. salt

150 g mørk chokolade, hakket

1 sammenpisket æg til pensling

Fremgangsmåde

Koldhævede boller med appelsin og chokolade

Kom vand, appelsinsaft og skal og honning i en stor skål. Rør gæren ud i væsken. Tilsæt græsk yoghurt og havregryn og lad det stå i 5 min. Tilsæt herefter kanel, kardemomme, hvedemel og salt. Rør godt rundt med en ske til en klistret dej. Vend den hakkede chokolade i dejen. Kom film over skålen og stil dejen på køl til dagen efter.

Beklæd 2 bageplader med bagepapir. Gør to skeer våde og sæt 5 boller på hver bageplade. Lad bollerne efterhæve i 30 min.

Tænd ovnen på 220 C varmluft.

Pensl bollerne med æg og bag bollerne i ca. 18 min. Lad dem afkøle på en rist og server. Velbekomme!

 

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.