Frederikke Waerens: Vegansk chokolademousse - Let, lækker og luftig
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Vegansk chokolademousse

Vegansk chokolademousse

Opskrift på lækker og luftig vegansk chokolademousse med mørk chokolade. Denne chokoladmousse er nem at lave og består af få ingredienser. Chokolademousse må nok være en af mine favoritdesserter med den gode chokoladesmag og den bløde, luftige konsistens. Det særlige ved denne chokolademousse er, at den er vegansk er dermed uden animalske produkter. Der er pisket kikærtevand, kokosfedt og vegansk mørk chokolade i moussen. Du kan også prøve at komme lidt fintrevet appelsinskal i for et lille twist.

 

Tip: Chokolademoussen kan sagtens laves dagen inden, den skal serveres.

Vegansk chokolademousse med aquafaba

I det veganske køkken bruges der kikærtevand, som fungerer som æggehvider, når det piskes op. Dette hedder aquafaba. Aquafaba kan bruges til veganske kager f.eks. pavlova eller andre kager, hvor der normalt bruges æggehvider.

 

Sådan kan du anrette den veganske chokolademousse

Jeg anretter chokolademoussen i portionsglas, da jeg synes, at det er lækkert og indbydende, men du kan også hælde moussen i en lav skål. Denne dessert er nem at medbringe, hvis det er dig, der skal stå for desserten til festen eller sammenskudsgildet. Her har jeg pyntet desserten med friske hindbær og revet chokolade, men chokolademoussen kan også sagtens bare spises, som den er.

Prøv også min opskrift på chokolademousse med hvid chokolade og chokolademousse med karamelpopcorn og Baileys. Rigtig god fornøjelse!

Vegansk chokolademousse

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 3 t.
I alt 4 t.

Ingredienser

Vegansk chokolademousse
Derudover

Fremgangsmåde

Vegansk chokolademousse

Pisk kikærtevand hvidt og skummende. Tilsæt sukkeret lidt adgangen sammen med vaniljesukker og salt. Pisk til massen er hvid, sej og blank.

Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt herefter kokos og vend det godt rundt så det smelter. Lad det afkøle en smule.

Vend forsigtigt det piskede kikærtevand i chokoladen af nogle omgange, uden at slå luften ud. Fordel moussen i 6 glas og stil på køl i 2-3 timer. Pynt herefter med hindbær og revet chokolade. Server. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar