Hvid chokolademousse med marinerede bær – opskrift på den lækreste, bløde og luftige chokolademousse. Denne chokolademousse med hvid chokolade er et godt bud på en dejlig sommerdessert. Moussen er pyntet med jordbær og hindbær, der er marineret i limesaft, vanilje og rørsukker. En skøn kombination med den søde mousse og de friske syrlige og søde bær. Jeg har serveret moussen i 4 drikkeglas, men den kan også serveres i en stor skål, som stilles på bordet med en ske i. Chokolademousse er så nemt at lave og kan sagtens laves en dag i forvejen, pynten skal dog først på lige inden servering, så det ikke flyder ned igennem moussen. Prøv også min opskrift på lækker chokolademousse med mørk chokolade. Rigtig god fornøjelse!
Hvid chokolademousse med marinerede bær
Ingredienser
Hvid chokolademousseFremgangsmåde
Hvid chokolademousse
Smelt chokoladen i en skål over vandbad, den må ikke blive for varm. Pisk æggeblommer og flormelis til en lys og luftig æggesnaps. Hæld chokoladen i æggesnapsen i en tynd stråle, imens der piskes ved lav hastighed. Pisk herefter fløden til en let skum og vend den forsigtigt sammen med chokolade-æggeblandingen. Fordel chokolademoussen i ca. 4 portionsglas (eller en stor skål) og stil på køl i ca. 4 timer eller til dagen efter.
Marinerede bær
Kom jordbær og hindbær i en skål og mos det, med en gaffel, sammen med limesaft, vaniljesukker og rørsukker.
Pynt chokolademousse med marinerede bær, friske bær og hakket hvid chokolade lige inden servering. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar