Vaniljesnurrer med rabarber - Snurrer med creme og rabarber

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL SOMMERENS FESTER HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Vaniljesnurrer med rabarber

Vaniljesnurrer med rabarber – Opskrift på de bedste svampede og luftige vaniljesnurrer med vaniljeremonce, vaniljecreme og råsyltede rabarber. De her snurrer er så gode og så lækre. Snurrerne består af den lækreste dej med masser af kardemomme, som smøres med en vaniljeremonce og snoes. Inden snurrerne bages, så fyldes der vaniljecreme i midten af den snoede dej. Når vaniljesnurrerne er bagt, så pensles de med sukkersirup og pyntes med råsyltede rabarber. Det er sådan en god kombination med de søde, bløde og luftige snurrer og de syrlige, sprøde og søde syltede rabarber.

Få opskriften på de råsyltede rabarber lige her.

Snurrer med fordej

De her vaniljesnurrer er lavet med en dej, som består af en fordej, som æltes sammen med en anden dej. Fordejen består af mælk, gær og hvedemel, som lige hurtigt blandes sammen og hæver i 1 time. Herefter tilsættes mælk, hvedemel, sukker, kardemomme, salt og blødt smør. Dejen æltes til den er blank, smidig og slipper skålen. Denne dej bliver så god og er perfekt at bruge til snurrer eller snegle.

Prøv også min opskrift på kardemommesnurrer eller min opskrift på svenske sukkerboller. Rigtig god fornøjelse!

Vaniljesnurrer med rabarber

Opskrift til 20-22 stk.
Forberedelse 2 t.
Tilberedning 1 t. 30 min.
I alt + 3 t. 30 m.

Ingredienser

Vaniljecreme
Fordej
Dej
Vaniljeremonce
Sukkersirup
Desuden

Fremgangsmåde

Vaniljecreme

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret. Kom mælk, vaniljesukker, halvdelen af sukkeret og den tomme vaniljestang i en gryde og kog det op. Det skal op og koge og lige så snart det koger, så tages gryden af varmen. Lad mælken stå i 5 min.

Rør imens æggeblommer, resten af sukkeret og maizena sammen. Hæld lidt af den lune mælk i æggeblandingen og hæld det hele op i gryden til resten af mælken. Kog cremen op til en tyk creme. Rør den godt igennem, så den bliver glat. Rør smørret i og lad cremen afkøle.

Fordej

Smuldr gæren i mælken. Tilsæt mel og ælt det hurtigt sammen til en tynd dej. Lad fordejen stå og hæve 1 time ved stuetemperatur.

Dej

Tilsæt mælk, hvedemel, sukker, kardemomme og salt i skålen med fordejen. Ælt dejen i 5 min. og tilsæt smør. Ælt dejen i yderligere 5-10 min. eller indtil dejen samler sig og bliver blank og slipper skålen. Lad dejen hæve med et fugtigt klæde over i ca. 1.5 time.

Vaniljeremonce

Bland alle ingredienserne sammen i en skål og lad det stå ved stuetemperatur indtil brug.

Vaniljesnurrer

Rul dejen ud i en firkant stor firkant på et meldrysset bord. Smør remoncen omhyggeligt ud på hele dejen i et tyndt lag, og luk halvdelen af dejen indover midten og derefter den anden dejdel ovenpå, sådan at dejen ligger 3-dobbelt.

Rul dejen lidt ud, så den ikke er for tyk.

Del dejen i ca. 20-22 aflange stykker på ca. 2-3 cm i bredden. Sno hvert dejstykke og rul det sammen (se videoen til opskriften). Det gør ikke noget, at snurrerne ikke bliver helt ens, de skal nok blive fine alligevel.

Sæt snurrerne på 2 bageplader med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 1 time ved stuetemperatur.

Tænd ovnen på 210 C varmluft.

Kom vaniljecremen i en sprøjtepose og klip et hul forenden. Sprøjt vaniljecremen ned i midten af alle vaniljesnurrerne. Pensl med sammenpisket æg.

Bages snurrerne i ca. 10-12 min. eller indtil de er gyldne.

Sukkersirup

Laves imens snurrerne er i ovnen. Kog vand og sukker op i en lille gryde til sukkeret er opløst. Pensl de nybagte snurrer med sukkersirup. Lad snurrerne afkøle let og pynt dem med de råsyltede rabarber. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar