Tomattatar – Her får du opskriften på nem og lækker tomattatar med tomater, kapers, estragon og oliven. Denne vegetariske tatar med tomater er så god, smagfuld og virkelig nem at lave. Tomattataren består af finthakkede friske tomater, hakkede kapers, hakkede oliven, frisk estragon, finthakket skalotteløg, olivenolie, salt og peber. Tomattataren anrettes på tallerkner i en form eller udstikker, så den får et flot udtryk. Tataren serveres med god olivenolie, balsamico og brød.
Prøv også min opskrift på klassisk rørt tatar lige her.
Sådan laver du tomattatar
Tomattatar er perfekt at servere, som et vegetarisk alternativ til den klassiske tatar med kød. Tataren med tomater laves ved at skære et kryds i toppen af friske tomater, som herefter blanceres i kogende vand i 30 sekunder før de kommes i iskoldt vand. Skindet kan nu nemt trækkes af tomaterne, før de skæres i små tern og afdryppes. Det er vigtigt, at de hakkede tomater drypper godt af, så de ikke giver for meget væske. Tomatternene blandes med bl.a. kapers, oliven, skalotteløg og estragon, som giver virkelig god smag. Tataren er super dejlig at servere som forret eller som en appetizer f.eks til nytårsaften. Rigtig god fornøjelse!
Tomattatar
Ingredienser
Fremgangsmåde
Skær et lille kryds i toppen af tomaterne. Bring en gryde med vand i kog, og læg tomaterne i det kogende vand i ca. 30 sekunder. Tag dem op, og kom dem straks i iskoldt vand. Træk forsigtigt skindet af tomaterne.
Skær tomaterne i små tern. Kom dem i en sigte. Pres al væden ud, så godt du kan!
Vend tomater, skalotteløg, oliven, kapers, estragon og olivenolie sammen. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Anret tomat-tataren på tallerkener eller pres den ned i en lille form eller udstikker, så den får et flot, ensartet udtryk. Servér med det samme med olivenolie, balsamico og brød. Velbekomme!
Næringsindhold
-
Energi
33 kcal / 33 kj
-
Fedt
33,3 gram
-
Protein
33,3 gram
-
Kulhydrater
33,3 gram
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar