Rørt tatar opskrift - Lav lækker rørt tatar med cognac
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Rørt tatar

Rørt tatar – Opskrift på hjemmerørt tatar af okse serveret med fritter og aioli. Tatar er en lækker ret, som består af råt okseinderlår, som røres med forskellige lækkerier, for at give god smag til kødet. Jeg har rørt tataren af æggeblommer, cornichoner, kapers, estragon, skalotteløg, tabasco, sennep og evt. et lille skvæt rom. Mange kommer også revet peberrod i, det smager også rigtig lækkert. Jeg har serveret tataren på frisk rucola, og formet tataren i en bagering, så ser det flot og delikat ud. Man kan også bare forme tataren, som en hakkebøf. Ovenpå den lækre tatar er der små dutter med hjemmelavet aioli, som også kan være denne bearnaise mayo f.eks. Til tataren har jeg serveret hjemmelavede pommes frites.

Rørt tatar er en rigtig klassiker og er især en ret jeg nyder at bestille, når jeg er på restaurant. På Bistro Royal og Ravage i København laver de en god tatar, og det samme gør de hos Klassik 65 og Casablanca i Århus.

Serveringsforslag

Du kan selvfølgelig servere tataren, som jeg har gjort her. Det er i hvert fald min favorit måde, at servere den på. Tataren kan også serveres på smørstegt rugbrød og med en rå æggeblomme til. Der kan også serveres helt sprøde chips til enten af kartofler eller af jordskokker.

Valg af kød

Jeg køber okseinderlår, hvor det allerede er hakket, hos en slagter, men man kan også sagtens hakke eller skrabe kødet selv med en skarp kniv eller en kødhakker. Det er bedst med okseinderlår, men det kan også være kalvekød eller en roastbeef. Kødet skal dog altid være helt frisk, når man skal servere det råt. Rigtig god fornøjelse!

Husk at følge mig på mine andre sociale platforme, for meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Instagram, Facebook og TikTok.

Rørt tatar

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 1 t.

Ingredienser

Rørt tatar
Derudover

Fremgangsmåde

Rørt tatar

Rør okseinderlår sammen med de øvrige ingredienser til en ensartet masse. Smag til, så den bliver lige som du vil have den.

Ved servering

Kom rucola på 4 tallerkner. Placer en kagering, smurt med olivenolie, eller en anden rund form på rucolaen. Fyld op med tatar og pres det lidt ned. Fjern forsigtigt den runde form og gentag dette med de andre tallerkner.

Kom en smule aioli i en sprøjtepose og klip et lille hul. Lav små dutter på tataren og kom resten af aiolien i en skål. Pynt evt. med ekstra hakkede løg og cornichoner. Server straks med varme pommes frites til. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar