Hjemmelavet pommes frites (friture) – Opskrift på lækre sprøde hjemmelavede pommes frites lavet i friture. Det er så lækkert at lave sine egne sprøde og salte pommes frites. Min søster og jeg fik en frituregryde af vores lillebror i julegave, og den har vi hermed indviet med hjemmelavet fritter. Pommes frites kan man altid spise, og de passer perfekt til en god bøf, bearnaise sauce, til fish n chips, som en snack, til tømmermændene og selvfølgelig til en god snasket burger.
Min søster og jeg elsker Madklubbens fritter, så vi prøvede at lave dem lige så gode som deres, og det lykkedes da næsten. De blev i hvert fald virkelig gode, sprøde udenpå og dejligt bløde i midten – lige som en pommes frites skal være. Vi friture-steger dem 2 gange: Først i 150 C varm olie og så 200 C varm olie. Man kan sagtens gøre det 3 gange, hvis man ønsker fritterne endnu mere sprøde. Brug gerne store bagekartofler (skrællet) og skær dem ud i aflange stave som ikke er for tykke.
Man behøver ikke at have en rigtig frituregryde, for at lave lækre fritter. En stor tykbundet gryde kan også sagtens anvendes. Rigtig god fornøjelse!
Hjemmelavet pommes frites (friture)
Ingredienser
Hjemmelavet pommes frites (friture)Fremgangsmåde
Hjemmelavet pommes frites (friture)
Skræl kartoflerne og skær dem ud i aflange stave (de må endelig ikke blive for tykke, for så bliver de ikke ordentligt sprøde). Læg herefter kartoflerne i en skål dækket med vand og tilsat 2 tsk. salt. Lad dem stå i vandet i 30 minutter.
Varm olien op i en frituregryde eller en stor tykbundet gryde. Olien skal have en temperatur på 150 C.
Tør kartoflerne godt i et par viskestykker, så de ikke er våde, når de kommer ned i olien.
Kom en håndfuld kartofler ned i olien ad gangen og lad dem koge i 3 minutter. Kom dem over på en rist, så de kan dryppe af imens resten friteres.
Skru herefter op for olien, så den kommer op og rammer en temperatur på 200 C. Friter kartoflerne i 3 minutter eller indtil de er gyldne og sprøde. Kom dem straks over i en skål og drys godt med salt på dem. Nyd pommes frites med det samme. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar