Tomatsalsa - Opskrift på hjemmelavet tomatsalsa med krydderier
Opskrifter Livsstil Shop

Tomatsalsa

Tomatsalsa – Opskrift på hjemmelavet tomatsalsa med tomater, jalapenos, chili, hvidløg og krydderier. Salsa betyder “sauce” på spansk, og det er jo lige præcis, hvad dette er, nemlig en kold tomatsauce. Der findes så mange forskellige slags salsaer og måder at lave dem på. Jeg kan bedst lide at lave den så finthakket som muligt, så er det meget nemmere at skovle op på en tortilla chips f.eks.

Jeg laver hjemmelavet salsa ved at blende friske tomater, flåede tomater, frisk rød chili og jalapenos, syltede jalapenos, limesaft, krydderier, løg og hvidløg, persille og sukker. Det bliver til en dejlig smagfuld salsa med en mild chilistyrke. Du kan sagtens justere på styrken af chilien, ved at bruge mere chili eller nogle stærkere chili. Prøv også min opskrift på mangosalsa. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

 

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Dip til 4-6 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 5 min. / I alt 15 min.
Ingredienser

Tomatsalsa

1 løg, i grove tern

2 fed hvidløg

1 dåse flåede tomater

4 store friske tomater, i grove tern

1 spsk. syltede jalapenos

1/2-1 frisk jalapenos

1/2-1 frisk rød chili

Saften fra 1 lime

4 spsk. olivenolie

1 tsk. sukker

1 tsk. salt

Peber

1 tsk. spidskommen

1/2 tsk. cayenne peber

1 bundt frisk persille eller koriander

Fremgangsmåde

Tomatsalsa

Kom alle ingredienserne op i en foodprocessor og blend det til en ensartet masse. Hold lidt igen med chili afhængig af, hvor stærk du ønsker din salsa. Smag til om der skal tilsættes flere krydderier. Hæld salsaen i en skål og server straks eller kom den i en bøtte med låg og opbevar den på køl indtil servering.

Salsaen kan holde sig 1 uge på køl. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.