Sprøde ovnbagte kartofler – Opskrift på de bedste sprøde ovnbagte kartofler. Jeg elsker ovnbagte kartofler – det smager så skønt og kan bruges som tilbehør til en masse lækre retter. Jeg har et særligt trick, når jeg laver ovnbagte kartofler, som får kartoflerne til at blive sprøde. Udover at kartoflerne krydres med olie, hvidløgspulver, paprika, løgpulver, salt og peber, så drysser jeg kartoffelmel udover kartoflerne. Kartoffelmelet suger væske fra kartoflerne og gør det ekstra sprøde og smagfulde.
Brug kartoflerne som tilbehør til lækkert kød, grillet kød, kylling, and eller fisk. Kartoflerne kan også bruges som pommes frittes til f.eks. burger eller fish n chips. Server kartoflerne med en lækker sauce eller dyppelse f.eks. bearnaisemayo eller chilimayo. Rigtig god fornøjelse!
Sprøde ovnbagte kartofler
Ingredienser
Sprøde ovnbagte kartoflerFremgangsmåde
Sprøde ovnbagte kartofler
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Vask kartoflerne grundigt (de skal beholde skrællen på) og skær dem i halve.
Bland olivenolie med paprika, løgpulver, hvidløgspulver, salt og peber. Bland det sammen med kartoflerne og hæld dem ud på en bageplade med bagepapir. Drys kartoffelmel udover og vend det godt rundt med kartoflerne. Drys med timian. Bag kartoflerne i ca. 30 minutter. Vend kartoflerne rundt og bag dem yderligere 15 minutter. Vend rundt i kartoflerne igen og giv dem 10 minutter med grill-funktion. Hæld herefter kartoflerne i et fint fad eller en skål og server dem. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar