Opskrift på upside down butterdejstærter med løg, skinke og cheddar
Opskrifter Livsstil Shop

Små butterdejstærter med løg og skinke

Små butterdejstærter med løg og skinke – Opskrift på lækre og nemme upside down butterdejstærter med løg, parmaskinke og cheddar. De lækreste tærter som består af butterdej, skåret i små firkanter, der lægges ovenpå balsamico glace, olivenolie, løg, parmaskinke og revet cheddar ost. Herefter bages de små tærter og efterfølgende vendes de om, så man kan se alt det lækre og snaskede fyld.

Tærterne kan serveres sammen med f.eks. en grøn frisk salat eller grillet kød. Tærterne kan også serveres som et del af et tapasbord eller buffet. Prøv også disse asparges med butterdej, bacon og flødeost. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Snacks, Starters til 5 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 15 min. / I alt 25 min.
Ingredienser

Små butterdejstærter med løg og skinke

10 tsk. balsamico glace

10 tsk. olivenolie

1 rødløg, skåret i tynde skiver

5 skiver parmaskinke

100 g revet cheddar, jeg bruger hvid cheddar

1 rulle fersk butterdej

1 sammenpisket æg

Fremgangsmåde

Små butterdejstærter med løg og skinke

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Beklæd en bageplade med bagepapir.

Fordel balsamico, olivenolie og løg i 10 små bunker (se video). Del parmaskinke i 2, så der er 10 stk. ialt. Læg parmaskinke på og drys med revet ost. Skær butterdejspladen ud i 10 stykker og placer dem ovenpå fyldet. Pensl med sammenpisket æg. Bag tærterne i ca. 12-15 min. eller indtil de er sprøde og gyldne. Vend herefter tærterne om og server dem imens de er lune. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.