Sandwichbrød med squash - Opskrift på lækkert brød til sandwich
Opskrifter Livsstil Shop

Sandwichbrød med squash

Sandwichbrød med squash – opskrift på det lækreste sandwichbrød med squash. Disse sandwichbrød med squash smager dejligt og er nemme og hurtige at bage. Jeg har lavet dejen med fuldkornsmel og hvedemel, for at få en lidt grovere tekstur. Der udover er brødene drysset med sesamfrø og solsikkekerner. Det er så lækkert med squash i brød, da det giver fugt til brødet, som gør det mere svampet og luftigt. Squash kan udskiftes med revet gulerod eller begge dele. Brug sandwichbrødene til frokost, på madpakken, picnic eller til tapas. Jeg har fyldt sandwichbrødene med en lækker tunsalat, men prøv også at lave clubsandwich eller fyld dem med parmaskinke, mozzarella, tomat og pesto.  Brødene kan fryses. Rigtig god fornøjelse!

Sandwichbrød med squash

Brød til 5 personer
Forberedelse 1 t. / Tilberedning 25 min. / I alt 1 t. 30 min.
Ingredienser

Sandwichbrød med squash (10 stk.)

50 g gær

3,5 dl vand

1 dl yoghurt eller A38

100 g havregryn

3 spsk olie

1 stor tsk. salt

100 g fuldkornsmel

650 g hvedemel

150 g squash, groftrevet

Solsikkerkerner

Sesamfrø

 

Fremgangsmåde

Sandwichbrød med squash

Kom gær, vand, yoghurt og havregryn i en skål. Rør det rundt og lad det stå i 10 min. Tilsæt olie og salt og tilsæt melet lidt adgangen, imens der æltes.  Ælt squash ind i dejen og  ælt til den slipper skålen. Dæk skålen med husholdningsfilm og et viskestykke og lad dejen hæve 45 minutter.

Tænd ovnen på 220 C varmluft.

Hæld dejen i en bradepande beklædt med bagepapir og flad dejen ud. Lad dejen efterhæve i ca. 30 minutter. Rids dejen ud til 10 sandwichbrød. Pensl med mælk og drys med solsikkekerner og sesamfrø. Bag sandwichbrødene i ca. 25 min. Lad dem afkøle på en rist og nyd dem.  Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven