Rocky Road med chokolader og nødder - Opskrift på hjemmelavet rocky road
Opskrifter Livsstil Shop

Rocky Road med chokolader og nødder

Rocky Road med chokolader og nødder – Nem opskrift på lækker rocky road med dejligt fyld af nødder, chokolader, cornflakes og marcipan. Rocky road er et skønt stykke konfekt bestående af chokolade vendt sammen med lækkert fyld. Jeg elsker Rocky Road, og der skal gerne være noget, der knaser, noget der er blødt og sødt og noget der er lidt “sejt” i det.

Denne opskrift på rocky road er med mørk chokolade og smør vendt med hakket Dumle snacks, Dumle, Geisha chokolader, usaltede pistacienødder, saltede peanuts, cornflakes og marcipan. En skøn blanding af det hele.

Du kan lave Rocky Roads i mange varianter med forskellige chokolader, karamel, kiks, tørrede bær og frugter, nødder osv. Det er en god måde at få brugt overskydende chokolade og andre søde sager fra alle julegodterne. Jeg har også en opskrift på en P-tærte Rocky Road eller denne opskrift hvor der er kiks og nougat i. God fornøjelse!

Konfekt til 10-12 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 1 t. / I alt 1 t. 30 min.
Ingredienser

Rocky Road med chokolader og nødder

400 g mørk chokolade

35 g smør

3 x Dumle snacks, skåret i stykker

100 g Dumle karameller, skåret over

50 g Geisha chokolader, eller en anden slags chokolade

50 g marcipan, skåret i tern

100 g saltede peanuts, hele

50 g usaltede pistacienødder, hele

40 g cornflakes, let knuste

 

Fremgangsmåde

Rocky Road med chokolader og nødder

Smelt chokoladen og smør i en skål over vandbad eller i mikroovnen ved svag varme.  Bland dumle snack, dumle, geisha, marcipan, peanuts, pistacienødder og cornflakes i den smeltede chokolade med smør og fordel det i en form (ca. 20×20 cm) beklædt med bagepapir og stil formen på køl. Skær det herefter ud i firkanter i passende størrelser og server. Velbekomme!

Bedøm denne ret

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.