Risalamande cheesecake i glas – Opskrift på nem risalamande cheesecake i glas med kirsebærsauce. Nemme små risalamande cheesecakes serveret som portionsanretninger i glas. Risalamande cheesecakes består af en kiksebund lavet med vaniljekranse og smør. På kiksebunden kommes der cheesecakefyld med vanilje og hakkede smuttede mandler. Cheesecake pyntes med kirsebærsauce.
Cheesecake fyldet er lavet uden husblas, så derfor er det vigtigt, at fløden bliver pisket til en fast skum og forsigtigt bliver vendt med flødeosten, da det på den måde holder på formen og ikke klasker sammen. I stedet for at bruge vaniljekranse til bunden, så kan der bruges pebernødder eller brunkager. Der er ikke risengrød i denne cheesecake, men hvis du har en rest kold risengrød tilovers, så kan der tilsættes 150 g kold risengrød, som røres sammen med flødeosten, så der ikke er klumper i.
Desserten kan laves dagen inden servering og den er perfekt at have med til f.eks. jul. Prøv også min opskrift på 1 stor risalamande cheesecake lige her. Rigtig god fornøjelse!
Risalamande cheesecake i glas
Ingredienser
KiksebundFremgangsmåde
Kiksebund
Knus vaniljekransene helt fint og bland dem sammen med smeltet smør. Fordel kiksebunden i 6-8 glas.
Flødeostecreme
Pisk flødeost, vanilje, flormelis og citronsaft i en skål.
Pisk fløden til skum i en anden skål.
Vend flødeskummet i ostecremen og rør de hakkede smuttede mandler i. Fordel cremen på kiksemassen og bred den ud.
Fordel kirsebærsauce udover, server straks eller stil cheesecakes på køl indtil servering. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar