Red velvet crinkle cookies - Chewy krakelerede cookies
Opskrifter Livsstil Shop

Red velvet crinkle cookies

Red velvet crinkle cookies – Opskrift på chewy amerikanske red velvet crinkle cookies. Red velvet er en amerikansk kage, med den karakteristiske rødbrune farve. Her har jeg lavet kagen om til sprøde og chewy red velvet crinkle cookies. Disse cookies minder meget om min opskrift på krakelerede chokolade cookies. Disse red velvet crinkle cookies har jeg rullet først i sukker og dernæst i flormelis inden de bages og krakelere i ovnen. Den rødbrune farve kommer fra rød frugtfarve og en smule kakao. Der skal mere frugtfarve i end man tror, så tilsæt evt. mere, hvis farven ikke er så kraftig.

De bagte cookies kan holde i ca. 5 dage i en kagedåse ved stuetemperatur, og selve dejen kan sagtens fryses ned. Kom dejen i en pose eller kom husholdningsfilm omkring og frys den ned. Dejen tages op dagen inden og opbevares på køl til næste dag, hvor dejen deles i kugler, og trilles i flormelis før den bages. Dejen kan også sagtens fryses ned i kugler. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Cookies til 6-8 personer
Forberedelse 40 min. / Tilberedning 15 min. / I alt 1 t.
Ingredienser

Red velvet crinkle cookies

120 g smør, blødt

50 g brun farin

200 g sukker

1 tsk. vaniljesukker

2 æg

2 spsk rød frugtfarve

250 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

1 tsk. salt

25 g kakao

100 g sukker

50 g flormelis

Fremgangsmåde

Red velvet crinkle cookies

Pisk smør, brun farin, sukker og vaniljesukker sammen. Tilsæt et æg adgangen og pisk luftigt. Tilsæt frugtfarve, der skal mere i end man tror, så tilsæt evt. mere, hvis farven ikke er så kraftig.

Bland hvedemel, bagepulver, salt og kakao sammen og vend i dejen. Stil dejen på køl i 20 min.

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Tril dejen til 16-18 lige store kugler. Rul hver kugle først i sukker og derefter i flormelis. Læg kuglerne på 1-2 bageplader beklædt med bagepapir. Bag cookies i ca. 12-15 min. De skal være bløde i midten. Lad dem afkøle på en rist og server. Velbekomme!

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.