Quesadillas er to mexicanske tortillas lagt sammen med fyld og enten stegt på panden eller varmet i ovnen. Jeg har lavet quesadillas i en vegetarisk version med bønner, peberfrut og cheddar. Det smager vildt godt og er virkelig nemt at lave. Fyldet kan varieres med forskelligt kød, grøntsager og ost. Det smager også godt, hvis der kun er ost i. Server quesadillas som en snack sammen med hjemmelavet guacamole, creme fraiche eller tomatsalsa. Rigtig god fornøjelse!
Quesadillas med bønner og cheddar
Ingredienser
Quesadillas med bønner og cheddarFremgangsmåde
Quesadillas med bønner og cheddar
Varm en pande op med olivenolie. Steg peberfrugter og sorte bønner. Tilsæt fajitas krydderi og bland det godt sammen. Hæld fyldet i en skål og gør panden rent, så den er helt tør.
Placer en pandekage på den tørre pande. Drys cheddar ost på og kom fyldet på. Læg en pandekage ovenpå og steg quesadillas på begge sider, til pandekagerne er gyldne og sprøde. Fortsæt til du i alt har 4 quesadillas. Skær hver quesadillas ud i 4 trekanter og server dem straks. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar