Puttanesca – Opskrift på lækker italiensk tomatret med kapers, oliven og ansjoser. Puttanesca er oprindelig en tomatsauce, som serveres med pasta. Men her har jeg lavet retten som en forret uden pasta, men serveret med ristet brød og burrata i stedet for. Det er en super nem og smagfuld ret som består af hvidløg der svitses med ansjoser, hakkede friske tomater og hakkede tomater fra dåse. Derudover er der kapers og oliven i saucen, hvilket giver den en lækker smag. Tomatsaucen anrettes i skåle og serveres med burrata, olivenolie, frisk basilikum og ristet brød til.
Puttanesca kan sagtens serveres som et hovedmåltid, måske serveret med en frisk salat til, men den kan også serveres som en forret. Rigtig god fornøjelse!
Puttanesca
Ingredienser
Fremgangsmåde
Puttanesca
Svits hvidløg i olivenolie i en gryde. Tilsæt ansjoser og svits dem sammen med. Steg tomaterne med i ca. 5 min. og tilsæt hakkede tomater, vand, kapers, oliven, sukker, chiliflager og oregano. Lad det simre i 20 min. Rør lidt undervejs. Smag til med salt og peber.
Anret puttanesca i 4 skåle og top med en burrata på hver eller en halv burrata til hver. Dryp olivenolie udover og pynt med frisk basilikum. Server med brød. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar