Puttanesca - Tomatsauce med ansjoser, kapers og oliven
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Puttanesca

Puttanesca – Opskrift på lækker italiensk tomatret med kapers, oliven og ansjoser. Puttanesca er oprindelig en tomatsauce, som serveres med pasta. Men her har jeg lavet retten som en forret uden pasta, men serveret med ristet brød og burrata i stedet for. Det er en super nem og smagfuld ret som består af hvidløg der svitses med ansjoser, hakkede friske tomater og hakkede tomater fra dåse. Derudover er der kapers og oliven i saucen, hvilket giver den en lækker smag. Tomatsaucen anrettes i skåle og serveres med burrata, olivenolie, frisk basilikum og ristet brød til.

Puttanesca kan sagtens serveres som et hovedmåltid, måske serveret med en frisk salat til, men den kan også serveres som en forret. Rigtig god fornøjelse!

Puttanesca

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Puttanesca

Svits hvidløg i olivenolie i en gryde. Tilsæt ansjoser og svits dem sammen med. Steg tomaterne med i ca. 5 min. og tilsæt hakkede tomater, vand, kapers, oliven, sukker, chiliflager og oregano. Lad det simre i 20 min. Rør lidt undervejs. Smag til med salt og peber.

Anret puttanesca i 4 skåle og top med en burrata på hver eller en halv burrata til hver. Dryp olivenolie udover og pynt med frisk basilikum. Server med brød. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar