Pasta i peberfrugtsauce – Opskrift på pastaret med den lækreste cremede peberfrugtsauce. Denne pastaret er så nem og virkelig lækker at lave til aftensmad eller til frokost. Det er faktisk en ret, som min lillebror rigtig tit laver og den smager helt fantastisk, så derfor deler jeg nu hans opskrift med jer!
Saucen består af røde peberfrugter, som svitses sammen med løg, hvidløg og rød chili. Alt dette blendes sammen til en sauce med fløde, som blandes sammen med friskkogt pasta. En virkelig lækker hverdagsret, som sagtens kan serveres med stegt kylling eller fisk. Pastaretten kan også serveres med stegte, bagte eller friske grøntsager. Rigtig god fornøjelse!
Pasta i peberfrugtsauce
Ingredienser
Fremgangsmåde
Pasta i peberfrugtsauce
Svits løg og hvidløg i olivenolie på en pande. Lad dem stå at simre ved middelvarme, uden de tager farve, men kun bliver gennemsigtige.
Tilsæt tomatpure og lade det stege med. Tilsæt peberfrugt og chili og steg indtil peberfrugterne er bløde.
Hæld det stegte grønt i en blender sammen med grøntsagsbouillon og blend til en ensartet og cremet sauce. Hæld det tilbage på panden og tilsæt fløde. Lad det småsimre imens pastaen koges.
Hæld pastavand og pasta i saucen og vend det godt rundt. Server straks med revet parmesan. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar