Ovnstegt kylling med kartofler og urter er en perfekt ret at servere til aftensmad. Den er fyldt med gode og lækre ting, som hvidløg, citron, frisk timian, babykartofler og store lækre hele kyllingelår med rygstykke. Du kan servere retten med en grøn salat og f.eks. tzatziki som tilbehør. Velbekomme!
Ingredienser
Ovnstegt kylling med kartofler og urter (til 4-5 personer):
700 g babykartofler
3-4 styk hele kyllingelår med rygstykke
1 citron
1 stort løg
6 fed hvidløg
Friske timiankviste
Salt og peber
Olivenolie
Fremgangsmåde
Ovnstegt kylling med kartofler og urter:
Tænd ovnen på 200 C. Skyld og ordn kartoflerne og skær evt. de største af dem en gang over. Hæld kartoflerne i fadet og placer kyllingelårene ovenpå. Skær citronen ud i halve skiver, skær løget i halve skiver og hak hvidløgene groft og fordel det hele i fadet. Kom godt med salt og peber på kyllingeskindet og dryp lidt olie over det hele. Pynt til sidst med timiankviste. Kom fadet i ovnen og steg i ca. 1 time til kyllingen er gennemstegt og kartoflerne er sprøde udenpå og bløde indeni. Velbekomme!