Opskrift på lækre konfektkugler, som også kaldes Mozartkugler. Det er ret enkelt et stykke konfekt med marcipan og nougat, og det er nok også det stykke konfekt, som mange forbinder med julen.
Disse fine konfektkugler med nougat i midten, marcipan og chokoladeovertræk er så nemme og virkelig lækre. Jeg har tit lavet disse kugler og serveret dem juleaften eller til 2.juledag. Du kan også lave dem løbende igennem december, hvis der er nogle julefrokoster, hvor du godt vil have dem med.
Hjemmelavede mozartkugler opskrift
Disse konfektkugler/mozartkugler består kun af 3 ingredienser: Marcipan, nougat og chokolade. I denne hjemmelavede mozartkugler opskrift har jeg dyppet kuglerne i mørk chokolade og drysset Gold chokolade ud over, men det kan også være hvid chokolade eller mælkechokolade.
Konfektkuglerne kan også laves med en hasselnød i midten, eller pistacienød. De kan også drysses med forskellige ting f.eks. frysetørrede bær eller pulver, hakkede nødder eller guldstøv. Lav gerne denne konfekt med marcipan og nougat et par dage før de skal serveres og opbevar dem i en kagedåse et køligt sted.
Konfekt med marcipan og nougat
Som du kan se ovenfor, så kan du lave virkelig mange forskellige varianter. Det er for mange den helt klassiske konfekt med marcipan og nougat. Det gode ved denne mozartkugler opskrift er, at den er nemt at lave. Det kræver slet ikke de store kundskaber i køkkenet at kaste sig over opskriften.
Et lille tip fra mig af er, at du skal prøve at indkapsle nougaten i marcipanen, så man ikke kan se nougat igennem marcipanen. Det er egentlig fordi, at hvis for meget af den nougat er trukket igennem, så kan det være svært at overtrække det med chokolade. Det kan ikke så godt hænge fast.
Hvis du gerne vil lave noget andet konfekt, så kan du prøve denne nemme fudge med smag af havregrynskugler eller trøfler med mørk chokolade og appelsin.
Hvad er der i mozartkugler? Mozartkugler er meget simple, da de består af marcipan og nougat. Inde i midten er der en kugle nougat, og der er så marcipan rundt om. Den kugle bliver overtrukket med en mørk chokolade. Der er også nogen, der vælger at komme en hasselnød ind i midten.
Hvorfor hedder det mozartkugler? Navnet stammer fra den person, der tilbage i 1890 opfandt kuglen. Den person hedder Wolfgang Amadeus Mozart, og det er altså hans efternavn, der har givet navn til konfektkuglerne. Oprindeligt hed de Mozart-BonBon
Hvor kommer mozartkugler fra? De velkendte konfektkugler stammer fra Østrig, hvor Wolfgang Amadeus Mozart for første gang lavede dem tilbage i 1890. Du kan købe dem mange steder i Østrig eller herhjemme. Eller du kan lave dine egne selv.
Mozartkugler/konfektkugler
Ingredienser
Mozartkugler/konfektkuglerFremgangsmåde
Mozartkugler/konfektkugler
Skær marcipanen ud i 25 lige store stykker samt nougaten. Form hvert marcipanstykke rundt om et stykke nougat og tril til en kugle.
Smelt chokoladen og dyp hver kugle i chokolade. Stil dem på et stykke bagepapir på et skærebræt og stil dem på køl til chokoladen er størknet. Smelt gold chokoladen og drys chokoladen udover, så det danner fine streger på chokoladen. Stil kuglerne koldt igen indtil servering. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar