Luksus chips – Opskrift på luksus versionen af chips med dip med dilddressing, brunet smør, saltede chips og revet parmesan. Man kan jo på en måde kalde dem en luksusversion af sour cream and onion chipsene, som en dekonstrueret anretning. Anretningen består af en dilddressing med løg, som smøres ud på en tallerken, hvor der kommes brunet smør med hakkede og ristede hasselnødder på. Ovenpå drysses der med hakket purløg og revet citronskal. Salte chips fordeles på og så rives der en masse lækker parmesan udover.
Server disse chips sammen med et glas bobler, som appetizer, inden middagen. Dressingen kan laves dagen inden, men ellers skal resten laves lige inden servering og samles, da chipsne ellers vil blive bløde.
Prøv også min opskrift på bagel dip med laks eller min opskrift på ricotta dip med friterede løg og hvidløg. Rigtig god fornøjelse!
Luksus chips
Ingredienser
DilddressingFremgangsmåde
Dilddressing
Rør alle ingredienserne sammen til en dressing. Smag til med salt og peber. Smør dressingen ud på en tallerken.
Brunet smør med hasselnødder
Brun smørret i en gryde. Tilsæt ristede, afskallede og grofthakkede hasselnødder.
Hæld det udover dilddressingen og drys med purløg og revet citronskal. Hæld chips på og riv parmesan udover. Slut evt. af med havsalt og friskkværnet peber, hvis du synes. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar