Kyllingelasagne med spinat - Nem lasagne med kylling og spinat
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Kyllingelasagne med spinat

Kyllingelasagne med spinat – Opskrift på nem og lækker lasagne med kylling og spinat. Denne lasagne er perfekt til aftensmaden. Lasagnen består af en lækker sauce med kylling, gulerødder, squash, frisk spinat og madlavningsfløde. Lasagnen samles med friske lasagneplader, spinatsaucen og den nemme løsning, nemlig færdiglavet mornay sauce. Når lasagnen har bagt i ca. 30 min. så drysses der revet mozzarella udover og lasagnen bages videre.

Lasagne er perfekt til aftensmaden og der er mad til flere dage. Lasagnen kan også sagtens fryses ned. Server kyllingelasagnen med en salat ved siden af. Prøv også min opskrift på lasagnette. Rigtig god fornøjelse!

Kyllingelasagne med spinat

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 40 min.
I alt 1 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Svits løg og hvidløg i olie i en gryde.

Tilsæt kylling og steg det med.

Kom krydderierne på og lad dem stege med et par minutter.

Tilsæt squash og gulerødder.

Hæld bouillon, hakkede tomater og madlavningsfløde på.

Lad det simre i 10 min.

Smag til med salt og peber.

Vend frisk spinat i til sidst.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Smør et ildfast fad med smør eller olie.

Kom lidt spinatsauce i bunden af fadet.

Kom lasagneplader på, spinatsauce og mornay sauce.

Gentag dette til du har brugt alle elementerne.

Bag lasagnen i 30 min.

Drys osten udover og bag lasagnen i yderligere 10-15 min. eller indtil osten er gylden.

Lad lasagnen stå lidt inden den serveres. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar