Bagt feta med tomater og pasta - Opskrift på den bedste pastaret med feta
Opskrifter Livsstil Shop

Bagt feta med tomater og pasta

Bagt feta med tomater og pasta – opskrift på den bedste pastaret med bagt feta og tomater. Denne vegetariske pastaret er så lækker og meget nem at lave. Feta og tomater bages i ovnen sammen med krydderier, løg og hvidløg og vendes herefter sammen med pasta. Jeg så denne ret hos den svenske Influencer Victoria Törnegren, men den oprindelige opskrift er vidst fra denne finske blogger. Pastaretten er blevet meget populær, og det forstår jeg så godt! Det smager virkelig lækkert med de bagte tomater, bagt fetaost og selvfølgelig pastaen. Jeg har lavet retten med chiliflager, men frisk chili kan også bruges. Pastaen kan være en hvilken som helst pasta, her har jeg brugt fettuccine pasta. Server retten med en frisk grøn salat til. Prøv også min pastaret med tomatsauce og burrata eller one pot pasta med parmaskinke. Rigtig god fornøjelse!

Bagt feta med tomater og pasta

Pastaretter til 4-5 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 20 min. / I alt 30 min.
Ingredienser

Bagt feta med tomater og pasta

650 g små tomater, hele

1 løg, skåret i tynde strimler

2 fed hvidløg, presset

Olivenolie

Chiliflager

Friskkværnet peber

500 g fetaost/salatost, den fra Puck i den blå pakke

400 g pasta

Frisk basilikum til pynt

Fremgangsmåde

Bagt feta med tomater og pasta

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Bland hele små tomater med løg, hvidløg, godt med olivenolie, chiliflager og friskkværnet peber. Hæld det i et fad eller på en bageplade beklædt med bagepapir. Placer fetaosten i midten af tomaterne. Bag i ovnen i ca. 15 minutter. Skru ovnen op på 225 C og bag yderligere i 10 minutter til fetaosten har fået farve.

Kog imens pastaen.

Mas fetaost og tomater ud ved hjælp af en gaffel og bland det godt rundt. Tilsæt pastaen og vend det hele rundt. Server straks med frisk basilikum. Velbekomme!

 

Bedøm denne ret

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven