Knuste kartofler i airfryer - Sprøde knuste kartofler tilberedt i airfryer
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Knuste kartofler i airfryer

Knuste kartofler i airfryer – Opskrift på sprøde knuste kartofler med hvidløgssmør tilberedt i airfryer. Knuste kartofler er kartofler, som tilberedes, hvorefter de er bløde nok til at blive mast med enden af et glas. Så bages de igen med hvidløgssmør og bliver helt gyldne og sprøde. Her har jeg tilberedt kartoflerne i airfryer, hvilket er super smart, hurtigt og effektivt. Jeg bruger nogle små kartofler, som først bages, hele med skræl på, i airfryeren, hvorefter de mases og pensles med det lækreste hvidløgssmør med chiliflager. Herefter drysses de knuste kartofler med frisk persille, revet parmesan og lidt ekstra salt.

Disse knuste kartofler er perfekte at servere som tilbehør til middagen. Jeg har her serveret dem med en grøn hytteost-dip, men man kan servere lige den dip til, som man bedst kan lide.

Prøv mine andre airfryer opskrifter lige her. Jeg har også denne opskrift på knuste kartofler med majs og fetadip. Rigtig god fornøjelse!

Knuste kartofler i airfryer

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Knuste kartofler i airfryer
Hvidløgssmør
Desuden

Fremgangsmåde

Vask kartoflerne grundigt og tør dem godt. De skal beholde skrællen på.

Kom kartoflerne i kurven til din airfryer (uden risten). Kom evt. et stykke bagepapir i bunden. Bag kartoflerne ved 200 C i ca. 14 min. Lav hvidløgssmør imens.

Hvidløgssmør

Smelt smørret og tilsæt hvidløg, salt og chiliflager.

Tag de varme kartofler op og mas dem med bunden af et glas. Kom de knuste kartofler forsigtigt tilbage i airfryeren. Pensl dem med hvidløgssmør og bag dem ved 200 C i ca. 15 min. eller indtil de er gyldne og sprøde.

Drys persille, parmesan og ekstra salt udover kartoflerne og server dem evt. med en dip. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar