Jordbærsauce - Nem frugtsovs til is og desserter

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Jordbærsauce

Jordbærsauce – Opskrift på nem og lækker hjemmelavet jordbærsauce til desserter. Denne jordbærsovs eller frugtsauce er så nem at lave og består af få ingredienser. Jordbærsaucen laves ved at koge frosne jordbær, sukker, vaniljesukker og vand. Når jordbærrene er kogt møre, så blendes de til en sauce, som jævnes med kartoffelmel rørt ud i vand. Når jordbærsaucen er afkølet, så er den klar til brug.

Hjemmelavet jordbærsauce smager så skønt og er helt perfekt at servere til desserter. Jordbærsaucen kan f.eks. serveres til is, isvafler, pandekager, vafler og sidst men ikke mindst til julens risalamande i stedet for den klassiske kirsebærsauce.

Prøv også min opskrift på hjemmelavet chokoladesauce med mørk chokolade. Rigtig god fornøjelse!

Jordbærsauce

Jordbærsauce

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 10 min.
I alt 20 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Kom frosne jordbær, sukker, vaniljesukker og vand i en gryde. Bring det i kog og kog til jordbærrene er møre. Blend jordbærrene til en puré med en stavblender.

Lad jordbærsaucen simre i 5 min. ved svag varme. Rør herefter kartoffelmel ud i vand og rør blandingen i jordbærsaucen for at jævne den. Den må ikke koge.

Når jordbærsaucen har den ønskede konsistens, så hældes den på et glas eller i en bøtte med låg og opbevares på køl. Server herefter den afkølede jordbærsauce.

 

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar