Is med chokolade påskeæg
Opskrifter Livsstil Shop

Is med chokolade påskeæg

Is med chokolade påskeæg – Opskrift på nem is med chokolade påskeæg og smeltet chokolade. Denne iskage, som laves med lag af is og påskeæg, er super nem og hurtig at lave. Selve ismassen er lavet med fløde og kondenseret mælk. Der er forskellige slags chokolade påskeæg i lagene. Nogle af æggene er Anthon Berg æg med marcipan og nogle er kun med chokolade. Du kan bruge lige de påskeæg, som du bedst kan lide.

Jeg har lavet iskagen i en brødform, men den kan også sagtens laves i en springform. Iskagen er perfekt at servere for gæster efter en middag. Prøv også min opskrift på is med hindbær og mascarpone. Rigtig god fornøjelse!

 

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Isdessert til 6-8 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning + 6 t. / I alt + 6 t.
Ingredienser

Is med chokolade påskeæg

1 dåse kondenseret mælk af 397 g

8 dl piskefløde

Ca. 250 g blandede påskeæg med chokolade og marcipan, grofthakkede

100 g mørk chokolade, smeltet

Fremgangsmåde

Is med chokolade påskeæg

Kom kondenseret mælk og piskefløde i en skål og pisk til en let skum.

Beklæd en brødform med bagepapir og kom lidt af ismassen i bunden. Drys lidt af de hakkede påskeæg på. Dryp smeltet chokolade på. Kom ismasse på og lav endnu et lag og gør dette igen, så der ialt er 3 lag og påskeæg og chokolade på toppen. Stil formen i fryseren i mindst 6 timer, men gerne til dagen efter.

Ved servering skæres isen ud i skiver. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.