Opskrift på hjemmelavede påskeæg med pistacie, nougat og marcipan
Opskrifter Livsstil Shop

Påskeæg med pistacie, nougat og marcipan

Påskeæg med pistacie, nougat og marcipan – i rette tid inden påsken, som er lige på trapperne. Disse påskeæg er lavet af ganske få ingredienser og de er super nemme at lave. Jeg har brugt pistacienødder for at give god smag og farve til marcipanen, men det smager også helt vidunderligt med frysetørrede hindbær f.eks. Her på bloggen findes der kun ganske få påskeopskrifter, så det bliver der lavet om på i løbet af ugen. Indtil da kan du tjekke disse opskrifter ud: Flettet påskekrans, frisk og syrlig påskelagkage og hot cross buns. God fornøjelse!

Ingredienser

Påskeæg (ca. 12-14 stk.):

120 g usaltede pistacienødder, finthakket kan købes her (*reklamelink)

400 g marcipan

80 g nougat, skåret i tern

300 g mælkechokolade, smeltet

Fremgangsmåde

Påskeæg:

Hak pistacienødderne fint i en minihakker. Bland pistacie (gem lidt pistacie til pynt) med marcipan, ved at ælte det godt sammen med hænderne. Del marcipanmassen i 12-14 lige store dele og form marcipanen rundt om et stykke nougat. Dyp påskeæggene i mælkechokolade og drys med hakkede pistacienødder. Stil påskeæggene på køl indtil chokoladen har sat sig og nyd dem. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.