Hindbærsnittetærte – Opskrift på den lækreste tærte ala hindbærsnitter med mørdej, hindbærsyltetøj, mazarinmasse, kransekagekant og glasur med krymmel. Det er en lækker kombination af to kager: Tærte og hindbærsnitter.
Hindbærsnittetærte
Denne hindbærsnittetærte er super lækker og perfekt at servere for en hindbærsnitte-elsker. Jeg har brugt opskriften på mørdej fra min bedste hindbærsnitte-opskrift. Det er min mors opskrift og de er verdens bedste hindbærsnitter. Og jeg mener det virkelig, når jeg skriver verdens bedste. Min mor har i mange år bagt disse hindbærsnitter med den lækreste glasur af hyldeblomstsaft i stedet for vand, som man normalt bruger til glasur. I min familie er det især min søster, der er vild med hindbærsnitter, og hun bestiller dem altid, når hun har fødselsdag.
Udover mørdejen består tærten af mazarinmasse, hindbærsyltetøj og kransekagekant. Jeg har pyntet tærten med farverigt krymmel, men det kan også sagtens være frysetørrede hindbær.
Denne opskrift er en af de mest populære opskrifter her på siden. I min kogebog ‘Favoritterne’ har jeg samlet en masse af mine favorit opskrifter. Du kan læse mere om min kogebog her og bestille den direkte gennem mig.
Hindbærsnittetærte
Ingredienser
MørdejFremgangsmåde
Mørdej
Kom hvedemel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og smør op i en skål og smuldre smørret i til en grynet masse. Saml dejen med vand indtil dejen er ensartet og sammenhængende. Kom dejen i en frysepose og kom den på køl i 30 min.
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Del dejen i to lige store stykker og læg det ene stykke dej på køl igen. Rul herefter dejen ud på et meldrysset bord og skær en cirkel, der passer til en tærteform på ca. 23 cm. Beklæd formen med dejen og skær overskydende dej fra.
Smør 2 spsk. hindbærsyltetøj på mørdejen.
Mazarinmasse
Riv marcipanen groft. Kom marcipan og sukker i en foodprocessor og kør det ved lav hastighed. Tilsæt smør i tern. Tilsæt et æg adgangen og kør det stadig ved lav hastighed indtil massen har samlet sig. Tilsæt tilsidst mel. Smør mazarinmassen ud på tærtebunden med syltetøj og bag den i 20 min.
Smør 2 spsk. hindbærsyltetøj ud på den bagte mazarinmasse.
Kransekagemasse
Kør marcipan og sukker i en foodprocessor. Tilsæt æggehviden og kør til en ensartet masse. Kom massen i en sprøjtepose med stjernestyl.
Den resterende dej rulles ud til en cirkel der passer til tærteformen. Læg dejen ovenpå den forbagte tærte som låg. Fjern overskydende dej (det kan evt. fryses ned).
Sprøjt kransekagemassen rundt i kanten og bag tærten i yderligere 20 min. Lad tærten afkøle inden den pyntes med glasur og krymmel. Server tærten. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Kan tærten laves dagen i forvejen eller er den bedst på dagen?
Kan man bruge en røremaskine istedet for en foodprocessor?
ja, det kan man sagtens 🙂
Den kan sagtens bages dagen inden servering 🙂
Hvor stor en tærteform bruger du?
Hvis den skal spises dagen efter – skal den så opbevares på køl eller ved stue temperatur?
Kan den fryses ?
Jeg har bagt den før og den var utrolig lækker og jeg vil derfor bage den igen men gerne i god tid af praktiske årsager
Det er jeg glad for at høre! Ja, den kan sagtens fryses 🙂
Hej Frederikke
Jeg forstår ikke helt hvad de 4 spsk. hindbærmarmelade skal sammen med glasuren ?
Håber du kan hjælpe med svar.
Mvh
Hanne Hesseldal
Hindbærmarmelade skal ikke sammen med glasuren. Mørdejsbund, hindbærsyltetøj, mazarinmasse, hindbærsyltetøj, mørdej, kransekagemasse og glasur 🙂
Kommer du mørdej op ad siden på formen?
Ja, hele formen skal beklædes med mørdejen, også op ad siderne 🙂