Hindbær cocktail - Cocktail med vodka og hindbærsyltetøj
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Hindbær cocktail

Hindbær cocktail – Opskrift på nem og lækker cocktail med hindbærsyltetøj, vodka og citronsaft. Denne hindbær cocktail er super lækker og delikat og smager skønt af hindbær og citron. Cocktailen består  af vodka, citronsaft, hindbærsyltetøj, sukkersirup og en håndfuld isterninger, som shakes godt i en shaker, hvorefter den fordeles i glas. Cocktailen toppes med danskvand og et spyd med friske hindbær. Jeg har sprayet cocktailen med guldspray, men det kan man sagtens undlade. Hvis man ønsker en stærkere cocktail, så kan man undlade at toppe den op med danskvand. I stedet for vodka, som jeg bruger, så smager det sikkert lige så skønt med gin, så minder den mere om en Clover Club. En Clover Club er med gin og hindbærsirup.

Hjemmelavet sukkersirup

Du kan nemt og hurtigt lave din egen sukkersirup til drinks. Kog 2 dl sukker eller rørsukker og 2 dl vand i en lille gryde til sukkeret er opløst. Hæld sukkersiruppen i en beholder og opbevar den på køl i op til 6 måneder.

Server gerne cocktailen sammen med chips eller hjemmelavede saltmandler, se opskrift her. Denne cocktail er dejlig frisk og sød og passer perfekt til nytårsaften eller til en varm sommeraften på terrassen. Prøv også min opskrift på Cosmopolitan. Rigtig god fornøjelse!

Hindbær cocktail

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 5 min.
Tilberedning 5 min.
I alt 10 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Kom vodka, citronsaft, hindbærsyltetøj, sukkersirup og en håndfuld isterninger i en shaker. Shake cocktailen godt. Smag den til.

Hæld cocktailen igennem en si i 3-4 glas. Top med danskvand. Sæt friske hindbær på et spyd og placer det på glassene. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar